"Den ros skal I have, at I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer. v3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. v4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. v5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. v6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. v7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. v8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, v9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. v10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed.”
Her gør tre ting sig gældende:
- Her er tale om en overlevering. (v 1)
- Manden er kvindens hoved, fordi han er Guds billede og afglans.
- Kvinden er kun mandens afglans, derfor skal hun tildække sit hoved af hensyn til englene, når hun profeter eller beder i deres fælles samlinger.
Her kan vi ikke være i tvivl om, hvad Paulus ærinde er. Hans ønsker, at menigheden i Korinth ikke skal være uvidende om de fædrene skikke. (v 1)
I den forbindelse fastslår Paulus, at ”Kristus er hver mands hoved, og at manden er kvindens hoved og at… han (manden) er Guds billede og afglans.. ” (v 7)
Ordet ”afglans” optræder ingen steder i forbindelse med skabelsen. Der står ganske vist, at manden blev skabt i Guds billede, men det samme står der om kvinden. (1. Mos. 26-29)
Og selvom det er en kendsgerning, at kvinden blev udtaget af manden, står der i GT intet om, at det skulle give specielle fordele til den ene, frem for den anden. Der står til gengæld, at de skal blive ét kød og sammen herske over skabningen…
Når Paulus brugte ordet afglans, talte han derfor i overensstemmelse med overleveringen. Det græske ord for afglans (doxa) som det er oversat i den nye oversættelse, kan også oversættes med ære eller herlighed. Ordet oversættes i både KJV og i den danske oversættelse af 1863, med ære (glory).
… og her sagde Overleveringen:
”… at den første Adam var skabt som i Guds billede og ære, dels hans legeme - fordi det blev skabt forbilledligt som Kristi legeme… en tanke, som Gud havde haft fra evighed af - og dels hans sjæl, i den retfærdighed og hellighed og visdom og kundskab og alle andre dyder, som det var skabt med. (Med tanke på Kristus)”. (Jf. John Gill´s Exposition of the Entire Bible, 1 Cor 11,7)
Overleveringen sagde også at Guds ære hovedsageligt lå i forstanden, som viste sig i kraft af den magt og herredømme, som Adam fik over hele skabningen; I denne magt og dette herredømme var en sådan glans og tilstedeværelse af ære, majestæt og magt fra Gud, at manden ikke behøvede at dække sit hoved til. (Maimon, In Misn., Chagiga, c. 2. sect 1. 1.) - Og selvom kvinden også var skabt i Guds billede, med magt over skabningen, skulle det dog ske i underordnelse under manden.
Idet manden var direkte skabt i Guds billede og ære, bør manden tilbede Gud med sit hoved utildækket, hvorimod kvinden, som kun var sekundært skabt igennem manden, måtte have sit hoved tildækket. Her sagde jøderne, at manden, på en mere perfekt og fremtrædende måde, var Guds billede og ære (afglans), i kraft af hans mere omfattende herredømme og autoritet.
Derfor var kvinden, ifølge overleveringen:… mandens afglans (ære)… hun var skabt for mandens skyld og, ifølge overleveringerne, til hjælp og assistance. Hun, som blev skabt til at være mandens ære, var nu blevet et redskab til hans skam og unåde. Derfor siger Overleveringen da også:
Hvorfor går en mand omkring med sit hoved utildækket, og en kvinde med sit hoved tildækket? Her er svaret: det er lig en som har begået en synd, og hun skammer sig over for menneskebørnene, derfor går hun med hovedet tildækket (Bereshit Rabba. sect, 17 fol. 15.1.)
Paulus underviste altså Korintermenigheden i den jødiske overlevering.
Men skabelsesberetningen nævner intet om, hvorvidt rækkefølgen ved skabelsen er bestemmende for, hvem der har mest magt og autoritet. Her er skriften klar:
Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himmelens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden. (1. Mos. 2,26-29)
Vi må ikke glemme, at kvinden ikke oprindelig var underlagt manden - det skete først, da Gud straffede hendes ulydighed, med disse ord:
”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.”(1 mos 3,16)
… hvilket viser at manden ikke herskede over kvinden før efter syndefaldet. Læren, om tildækning af kvindens hoved - som et myndighedstegn af hensyn til englene, anses af mange bibelkommentatorer for at være en de dunkle skriftsteder i Bibelen. Men her må vi igen vende os til den jødiske overlevering, som både Farisæerne og de Skriftkloge efterlevede. Samtidig må vi erkende, at Paulus var en helhjertet farisæer før sin dramatiske omvendelse.
Her er det velbevidnet, at der i overleveringen findes bevis for troen på engles tilstedeværelse under forskellige religiøse handlinger. Jøderne mente, at englene havde hvert deres embedsområde, og at der fx var bønneengle tilstede under jødernes bønnesamlinger, ligesom der var engle til stede under ordets udlægning. (Shemot Rabba, sect. 21. fol. 106. 2. Zohar. in Gen. fol. 97. 2.) (T. Bab. Chagiga, fol. 14. 2.)
Traditionen angående engles tilstedeværelse menes at være en læremæssig overbygning af kerubernes tilstedeværelse i det allerhelligste, hvor Gud åbenbarede sig fra sonedækket mellem de to keruber.
Denne undervisning stammer ikke fra noget, Paulus har modtaget fra Herren. Han videregiver blot, de overleveringer, som apostlene oplærte alle menigheder i. Enhver Jøde var fra barnsben fortrolig med denne overlevering. Men det var de hedningekristne til gengæld ikke, og derfor underviste Paulus dem i den jødiske tradition. Disse overleveringer var en stor del af den jødiske identitet og kultur, som hedningerne måtte underlægge sig i den jødekristne menighedsstruktur.