I min kristne vandring har jeg til tider mødt mennesker, der bekender sig til hinduismen eller følger nyreligiøse fortolkninger af kristendommen, men som samtidig giver udtryk for, at de virkelig elsker og følger Jesus. Det er ofte mennesker, der er meget åbne over for at høre om kristendommen og på mange måder fremstår som venlige og fredselskende. Men hvordan kan det lade sig gøre, at nogle mennesker tilsyneladende uden problemer blander æbler og pærer på denne måde?

Mange hinduister og New Age - spirituelle ser Jesus som en slags avatar (en guddommelig inkarnation) eller en oplyst mester, der bringer kærlighed, medfølelse og sandhed – værdier, der også findes i hinduismen. De ser ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem deres egen tro og Jesu budskab, men betragter ham som én blandt flere guddommeligt inspirerede lærere.

Et konkret eksempel er den indiske mystiker og helgen Sri Ramakrishna (1836 – 1886), som praktiserede både hinduismen og kristendommen gennem dyb meditation. Han sagde, at han havde mødt Jesus i en vision og opfattede ham som en guddommelig inkarnation – på linje med Krishna og Rama. Ramakrishna konkluderede, at alle religioner i deres essens fører til det samme guddommelige mål.

Denne tilgang havde også den kendte katolik Moder Teresa, som mente, at man ikke burde prædike omvendelse for de syge, fordi de allerede var ”kristne på vej”. Et andet eksempel er Paramahansa Yogananda, som skrev The Second Coming of Christ: The Resurrection of the Christ Wi thin You – en bog, hvor han fortolker Jesu lære i lyset af yoga og østlig spiritualitet. Han mente, at Jesus underviste i universelle spirituelle sandheder, som harmonerer med hinduistisk filosofi. Mange hinduer ser derfor ikke Jesus som en modsætning til deres tro, men som en spirituel bro mellem øst og vest. Men dette er altså ikke, hvad Bibelen lærer os. Den siger:

"Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Der er han! så tro det ikke. For falske kristus'er og falske profeter skal stå frem og gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Se, jeg har sagt jer det forud. Hvis de altså siger til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud; se, han er i kamrene! så tro det ikke." – Matthæus 24,23 - 26

"Du må ikke have andre guder end mig." – 2 Mosebog 20

"Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis Herren er Gud, så følg ham, men hvis Ba’al er det, så følg ham!" – 1 Kongebog 18,21

"Pas på, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, som stammer fra menneskers overlevering og verdens magter og ikke fra Kristus." – Kolossenserbrevet 2,8

I vores tid er det populært at ville "rumme" og inkludere Jesus i sit åndelige liv – som en slags filosofisk vismand, der kan tilføre lidt religiøst krydderi i hverdagen. Men de færreste ønsker at forholde sig til Guds Ord og til, hvad det virkelig indebærer at være en ægte efterfølger af Kristus. Det går ikke. Det er en hån og en manglende respekt over for den levende Gud, hvis man tror, at han vil dele sin ære med andre dødelige – uanset deres status eller sammenhæng.

Vi lever i et åndeligt supermarked, hvor løgnen skaber illusionen om, at alting er lige godt, og at vi blot skal vise kærlighed til alle, så vil vi til sidst nå målet. Men det er ikke, hvad Bibelen siger. Vi kan ikke tjene to herrer. Vi kan ikke forene lys med mørke. Det er vigtigt at forstå, at essensen af kristen kærlighed er sandhed – sandheden om, at vi kun kan frelses gennem Jesu offerdød, og at vi, når vi omvender os, får mulighed for at blive Guds børn, noget som vi oprindeligt er skabt til at være.

Venner, der er ikke andre veje til Gud – der er kun én. Og den vej kan man sagtens forpasse, hvis man forbliver i nyreligiøsitet og i løgnen om, at man selv kan sammensætte sin egen trosmosaik. Jesus er hverken en sagnsomspunden Avatar eller en tilfældig vismand. Han kommer snart tilbage og skal fælde dom over denne verden og dens uretfærdighed. Gør dig selv den tjeneste at sikre, at du kender Guds standard. Vent ikke med at lære den at kende til i morgen – da kan det blive for sent1