Khadija havde en nevø, som var ebionitterpræst*.
(*Ebionitterne var en vildfarelse, der lige som Nestorianerne, som vi hørte om tidligere, var blevet smidt ud den Ortodokse Kirke pga. vranglære. De fulgte Bibelens love og regler, men troede fx ikke på forsoningen ved Jesu blod. Ebionitterne troede heller ikke på treenigheden).
Denne nevø blev Muhammeds læremester i Bibelen (dvs. GT og Matt – som var tilgængelige på den tid). Her ser vi altså, hvor Muhammed havde sin Bibelske forståelse fra – eller rettere misforståelse. Samtidig havde han også mange debatter med Jøderne, som boede i Mekka (i vore dages Saudi Arabien), hvor han voksede op.
Der boede en lille gruppe jøder. De var ikke så mange, men de havde en høj levestandard, fordi de var rige. Pga. denne rigdom havde de en stor indflydelse.
Desuden var der en lille gruppe mennesker fra abionitesekten, hvor Muhammed havde sin vranglære fra, i første omgang.
Koranen, som jo er skrevet langt senere end Bibelen, har tydeligvis fundet inspiration hos ”Bogens folk” som muslimer kalder jøder og kristne. Muslimer tror derfor, at Koranen er den sidste åbenbaring af Gud, og træder i stedet for Bibelen.
Koranen er fyldt med modsætninger til Bibelen
Koranen er fyldt med modsætninger til Bibelen. Den siger, fx, at Noa havde en fjerde søn, der døde i syndfloden (Sura 11: 42-43), at Abraham ofrede Ismael i stedet for Isak og at Maria, Jesu Moder var søster til Moses, som fødte Jesus under en palme (Sura 19:28 og 19: 21-27).
Koranen indeholder mange fantasifulde ting, såsom en kamp mellem Salomons hær af Jinn (åndelige væsener), og mænd, fugle og myrer; en kamp mellem gribbe og elefanter; Jøder som bliver forvandlet til aber for at bryde sabbatten; og at Gud sagde, at Moses skulle dræbe en ko og ramme en død mand med den, så han kunne blive genoplivet, og identificere sin morder, hvorpå han døde igen.
I nogle skrifter ved siden af Koranen, siger Muhammed, at man efter sin opvågning skal puste luft ud gennem næsen tre gange for at slippe af med Djævelen, som tilbringer natten i en mands næsebor (Sahih Bukhari IV, 516, Muslim I, 462), at gaben er fra Satan (Bukhari IV, 509), at hvis en muslim falder i søvn under bøn, tisser Satan i hans ører (Bukhari II: 245), og folk, der beder med deres øjne løftet mod himlen kan risikere at få deres øjne revet ud (muslim i, 863).
