Jeg er godt klar over, at min udlægning af Skriften kan virke kontroversiel på mange kristne. Ikke kun er jeg kvinde - hvilket i sig selv kan virke provokerende på dem, som tolker Paulus´ ord rent bogstaveligt - men jeg har samtidig inddraget både Loven og den jødiske overlevering i min skrifttolkning, hvilket er usædvanligt for mange kristne i dag.

Men her er det min påstand, at hvis vi læser Skriften med et åbent sind - set i lyset af de to nævnte kilder - får vi på en mere overbevisende måde Skriften til at hænge sammen.

Nu ser vi pludselig, hvordan skriftlæsningen får en ny dimension - hvor den ikke kun kaster lys over kvindeproblematikken, men også over andre dunkle passager i Bibelen.

Her kan eksempelvis nævnes:

• Hvorfor tordnede Paulus, på den ene side imod retfærdiggørelse ved Loven, samtidig med at han bragte ofre og lod sig rense i templet i Jerusalem?
• Hvorfor skulle kvinder bære hovedbeklæde ved menighedens fællesbøn - for englenes skyld?
• Hvorfor bekræftes ”kephaleordningen” ikke andre steder i Skriften - heller ikke i GT, men kun i Paulus’ breve?
• Hvorfor blev hedningekristnes forhold til Loven først besluttet ved et apostelmøde ca. 20 år efter menighedens start?
• Hvorfor skulle hedningerne overholde 4 bud fra Moseloven – hvis ingen skulle overholde Loven? Hvorfor var menigheden i det hele taget underlagt Loven?

Her må vi spørge os selv: hvordan kan det ske, at vi kristne har læst og tolket Bibelen i adskillige århundrede uden at se de kendsgerninger som ligger lige for? Bogens synspunkter synes veldokumenterede, men hvem har taget konsekvensen og undersøgt, hvilken indflydelse den jødiske overlevering og datidens kvindesyn har haft for den kristne kvindes rolle i både ægteskab og menighed i eftertiden?

Det er min erfaring, at der findes en udbredt uvilje imod at tage denne kvindeproblematik op til debat - især indenfor visse frikirker - hvor man stædigt holder fast i fortiden, og hvor man nægter at gå ind i nogen form for argumentation ang. kvindesynet.

Det har været mig en gåde, at den nye viden som er dukket op på dette område, ikke har formået at skabe mere debat omkring det bibelske kvindesyn. Det må for mig at se, bero på, at der ikke findes megen prestige i at lade denne nye viden komme frem i lyset, så den kan komme kvinderne til gode. Endvidere er kvinderne selv igennem årtusinder blevet passiviserede i den tro, at det alene var deres bestemmelse at gifte sig og føde børn - og at alt det teologiske skulle overlades til manden.

Men kan det tænkes, at denne sandhed ikke altid falder i god jord hos dem, som befinder sig godt med at kvinden spiller en sekundær rolle i både menighedslivet og i ægteskabet?

Eller kan det skyldes, at der findes mange menigheder med en al for bogstavelig Skrift-tolkning? Eller kan det skyldes ren og skær uvidenhed?

Jeg er selv en kvinde, som befinder mig godt med at studere og dygtiggøre mig i Guds Ord. Er det forkert? Har jeg lov at dele min viden med andre? Også med mænd? Eller skal jeg stadig spørge min mand derhjemme?

Jeg håber, at jeg, med dette lille hæfte, kan være med til at sætte ny fokus på Bibelens kvindesyn. Ingen kristen er vel interesseret i at blive beskyldt for at lægge tunge byrder på folk, eller for at føre ”menneskelære”!?

Nu må tiden snart være inde til at vi kan gøre op med dette forældede kvindesyn, så kvinders roller alene hviler på Guds ord og Åndens ledelse!

Derfor er min bøn, at Gud må lede os til hele Sandheden, så vi alle - både mænd og kvinder kan gøre Hans vilje - i alle ting!