Hvor længe er en mor forbundet med sit barn?

Rent genetisk bidrager vores biologiske mødre med halvdelen af vores DNA ved undfangelsen, og vores biologiske fædre med den anden halvdel. Dette efterfølges af 9 måneders graviditet, da embryoet udvikler sig til et foster og i sidste ender med at blive til en baby. Men det genetiske bånd mellem mor og barn slutter ikke ved undfangelsen. Vidste du, at både mor og baby også deler hinandens celler under graviditeten? Allerede i den anden uge af graviditeten er der en tovejsstrøm af celler og DNA mellem fosteret og moderen. Celler, der indeholder DNA fra fosteret og som krydser moderkagen og kommer ind i moderens blodcirkulation, mens celler fra moderen krydser i den modsatte retning og overføres til fosterkredsløbet. De fleste af cellerne, der kommer fra fosteret, ødelægges af moderens immun system, men nogle fortsætter og bliver indlejret i forskellige organer og bliver derfor en del af forælderen.

Dette fænomen kaldes mikrokimerisme, som kommer fra ordet "kimær", der henviser til et mytisk væsen der er lavet af dele af forskellige dyr. Hvor længe varer så denne tilstand kaldet mikrokimerisme? Fosteret overfører typisk flere af deres celler til moderen end omvendt. Denne udveksling begynder allerede i de første uger af graviditeten. Denne udveksling mellem mor og baby er blevet påvist hos pattedyr så som hunde, køer, mus og andre slægtninge, hvilket tyder på, at denne celleudveksling har fundet sted siden skabelsen. Fostercellerne har vist sig at forblive i moderens krop i tiden efter graviditeten og i nogle tilfælde så længe som i adskillige årtier efter barnet er født. Mors celler forbliver også i barnets blod og væv i årtier, herunder i organer som bugspytkirtlen, hjertet og i huden. I en undersøgelse havde mere end halvdelen af voksne stadig moderceller i deres blod. I nogle tilfælde kan selv celler fra mors bedstemødre - erhvervet under en af mors egne graviditet - overføres til fosteret. Fordi nogle føtale celler forbliver i morens krop i årevis, bliver de også nogle gange overført til fremtidige brødre og søstre til det første barn. På denne måde kan ældre søskende bidrage med deres celler til deres yngre søskendes.

De rejsende cellers skæbne.

Hvad sker der med disse fosterceller, når de når mors krop? Nogle undersøgelser viser, at føtale celler faktisk er gavnlige for mødre og hjælper med at hele moderens sår – og interessant nok, ser man hos mus at de føtale celler er aktive på skadestedet. Desuden er disse føtale celler fundet i de helede ar efter et kejsersnit hvor de deltager aktivt i helingsprocessen ved at producere forskellige hudkomponenter, såsom kollagen. Fostercellerne i moderen kan også omdannes til celler, som moderen har brug for, herunder hjerneceller, hjerteceller og forskellige celler i immunsystemet. Fosterceller findes også i andre organer, hvor det spekuleres i, om de kan forbedre fosterets fremtidige overlevelse. For eksempel kan føtale celler i brystet spille en rolle og øge mælkeforsyningen til barnet efter fødslen. Andre undersøgelser viser en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af disse celler i moderens krop og visse kræftformer eller autoimmune sygdomme. For eksempel er personer med type 1-diabetes mellitus mere tilbøjelige til at have deres mødres celler i deres bugspytkirtel. Det er dog for tidligt at drage nogen konklusioner ud fra disse resultater - forskere forsøger stadig at forstå, om disse celler kan være en del af årsagen eller om de blot er uskyldige tilskuere. En anden teori er, at de moderceller, der findes i bugspytkirtlen, faktisk hjælper med at heale og regenerere organet. Uanset årsagen, er det en kendsgerning, at mødre og deres børn bærer et stykke af hinanden i mange år efter graviditet og fødsel.

Her ser vi at båndet mellem et barn og en mor er forbundet, fysiologisk såvel som åndeligt og at fosteret vil – uanset alder og skæbne give noget af sig selv og omvendt!! – ja et dna aftryk et symbol på at ingenting er tilfældigt og et liv er og forbliver et skabt liv med et planlagt livsforløb. Om vi vil det eller ej, så er al liv værdifuldt i Guds øjne og har derfor ret til at leve – også selvom det ikke lige passer ind i vores planer. Dette vidner om en Gud som ved hvad han gør. Her er der ingen tilfældigheder.

(Referencer Boddy AM, Fortunato A, Wilson sayres M, Aktipis A. Føtal mikrokimerisme og maternal sundhed: en gennemgang og evolutionær analyse af samarbejde og konflikt hinsides livmoderen. Bioessays. 2015;37(10):1106-18. Gammill HS, Harrington WE. Mikrokimerisme: Definition og redefinering af prægraviditetskonteksten - En gennemgang. Moderkage)