Hvis vi skal klarlægge Menighedens opbyggelse fra starten, er det vigtigt først at slå fast, at det ikke var Paulus, der var Menighedens oprindelige grundlægger, som mange tror. Hans omvendelse skete først ca. 4 år efter Åndens udgydelse på Pinsedagen, og han fik ingen indflydelse før adskillige år senere.

En stor del af de 3000 jødekristne, som blev genfødt ved Helligånden på Pinsedagen, var alle fromme jøder fra alle folkeslag under himlen (ApG 2,5). De vendte tilbage til diasporaen, hvor de startede missionen.

På Jesu tid levede der omkring 4-5 mio. jøder i diasporaen og kun ca. ½ mio. i Israel. (Bibelatlas, Det danske Bibelselskab s. 24). Og da ingen af de jødekristne forstod, at frelsen også omfattede hedningerne, blev evangeliet, i første omgang, kun prædiket for Jøder. Her fortæller Skriften:

De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder (ApG 11:19).

De kristne skilte sig ikke synderligt ud fra jødedommen i de første år efter Pinsedagen. Faktisk blev de set på som én ud af de mange fraktioner inden for Jødedommen, som fandtes dengang. Men da Stefanus blev stenet - ca. 3 år efter Pinsedagen – begyndte der at ske en forandring i dette. Det varede dog yderligere ca. 4 år, før evangeliet blev prædiket for hedningerne - altså omkring 7 år efter Pinsedagen.

Jesus havde sagt til disciplene – som det sidste, inden han blev optaget til Himlen - at de skulle forkynde evangeliet ... lige til jordens ende (ApG 1,8). Og alligevel måtte Peter have hele tre åbenbaringer, før han forstod, at tiden var inde til, at de gode nyheder skulle udgå til hedningerne:

… og han [Peter] så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. Og en røst lød til ham: ”Rejs dig, Peter, slagt og spis!” Men Peter svarede: ”Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent”. Så lød røsten igen til ham, for anden gang: ”Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt”. Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen (ApG 10,11-16).

Mange kristne tænker, at dette syn handler om ren og uren mad. Men er det nu også rigtigt? Hvad sagde Peter selv? Han vidste i første omgang ikke, hvad han skulle mene. Biblen siger at:

Peter … var i vildrede med, hvad det syn, han havde haft skulle betyde … Mens Peter grundede over sit syn … (ApG 10,17-19).

Senere i samme kapitel siger Peter:

I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig (ApG 10,28-29).

Hedningen Cornelius bliver frelst

Det var Herren selv, der sendte apostlen Peter afsted til Cornelius. Han var en romersk officer i den italienske hærafdeling, og han blev den første hedning, der tog imod evangeliet. Først da forstod Peter, at frelsen også var kommet til hedningerne: Så tog Peter ordet og sagde:

Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre (ApG 10,34-36).

Men heller ikke Cornelius’ omvendelse skabte, i første omgang, problemer for den jødiske identitet. For Cornelius var i forvejen en gudfrygtig, dvs. en hedning, som allerede havde sin gang i Synagogen, og som levede efter de jødiske forskrifter.

Her fortæller Lukas om Cornelius, at han overholdt de jødiske bønner, idet han bad i den niende time, og at han gav almisser i Templet og påkaldte Israels Gud (ApG 10,2-4).

Peter overholdt også disse bedeforskrifter. Han havde fået sin åbenbaring under bøn ved den sjette time (ApG 10,9). Timebønnerne eller bønnerne (ApG 2,42) blev afholdt i henholdsvis den tredje, sjette og niende time (ApG 10,9; 3,1; 10,30).

Brødre fra Menigheden i Jerusalem anklagede Peter for at have besøgt og spist sammen med Cornelius. Det var nemlig ikke tilladt en jøde at have bordfællesskab med en hedning iflg. Overleveringen, hvilket igen viser, at den første Menighed stadig levede under Loven (ApG 11,1-4).

Men hvad med Paulus? Mange mener jo at han gjorde op med de kristnes forhold til Loven? Men er det nu også rigtigt? Klik ind på linket:

https://tropaagud.dk/paulus-og-loven.html