Vores ærinde er på ingen måde at ringeagte kvinders kald til ægtestanden - nej, slet ikke!
Men det må samtidig være på sin plads at åbne op og give plads for andre kald – som kan ske enten uden for - eller i forbindelse med ægtestanden – om Gud vil! Her siger Skriften, at enhver tjeneste er indsat af Gud, for han alene udvælger og stadfæster alle tjenester suverænt. Og skal vi se forbilledligt på det, med GT for øje, kan et sådant kald gælde både gifte og ugifte kvinder.
Jeg ønsker ikke på nogen måde at opfordre til rørstrømskhed eller kvindeoprør, men til åbenhed og ærlighed over for Guds udvælgelse af den enkelte!
Men hvor stiller det, i så fald, Paulus og hans undervisning? Han gør jo netop klart, at kvinder skal tie i menigheden? Vil jeg hermed påstå, at Paulus taler imod Guds ord?
Nej… langt fra! Han har sine bevæggrunde, som vi senere vil komme ind på.
Men først skal vi se på andre kvinder, som tjente Gud - både i GT og i NT.