Storbritanniens højesteret siger i en afgørelse, at bagere i Nordirland ikke var diskriminerende, da de afviste at bage en kage med påskriften "Støt homovielser". Bagerne havde appelleret en dom, hvor de blev dømt for at nægte at bage kagen. De protestantiske bagere kaldte dommen et brud på "den demokratiske frihed", men de blev, i første omgang, dømt for diskrimination. Det var fremme i alle medierne og der blev nærmest en shitstorm, globalt set, da man nu diskuterer om hvorvidt man selv kan sige fra over for bestemte holdninger, som man ikke nødvendigvis deler med andre.
Sagen tog sin begyndelse i 2015, da ejerne af bageriet Ashers Bakery i Belfast nægtede at lave en kage, hvor motivet var to figurer fra et kendt børneprogram og ordene "Støt homovielser". Højesterets afgørelse har på ingen måde til formål at svække dem, der kæmper for at beskytte homoseksuelle og ønske at støtte homoseksuelle ægteskaber, sagde Brenda Hale, der er præsident for den britiske højesteret. De udtaler at, det godt kan tolkes som værende dybt ydmygende og et angreb på menneskelig værdighed at nægte nogen en serviceydelse på grund af deres race, køn, seksuelle orientering, religion eller overbevisning, men det er ikke det, der var tale om i denne sag. Dommeren sagde, at bagernes afvisning var vendt mod budskabet på kagen - og ikke mod de personlige egenskaber hos kunderne.
Her har den enkelte ret til at være uenig med et budskab og dermed kan de afvise at udføre en opgave. Det var menneskerettighedsaktivisten Gareth Lee, der bestilte kagen, men ejerne af bageriet afviste at lave kagen. Daniel McArthurs, der er en af ejerne af bageriet, kritiserede i 2016, at han var blevet dømt for at afvise at bage den omstridte kage. Hvis lige rettigheder betyder, at man kan blive straffet for høfligt at afvise at støtte andre menneskers dagsorden, så må vi ændre reglerne, sagde Daniel McArthur til BBC. De tre dommere i appelsagen dømte dengang Daniel McArthur for ulovlig diskrimination, men i dag har han så fået medhold og kan bestemme om hvorvidt han vil skrive en tekst, der strider imod hans egne værdier.
Det er meget oppe i tiden, at man har fokus på ytringsfrihed og alles ret til blive en del af samfundet og minoriteternes stemme har aldrig været så stor som den er nu. Denne sag er et kraftigt signal om at hele tendensen i tiden - som indikerer at vi alle skal have plads og lov til at udtrykke os i dette samfund - i bund og grund kan betyde at visse grupperinger bliver undertrykt i behovet for større ”rummelighed” og større tolerance, for hvem er det egentlig der mangler tolerance og forståelse her?
Skal alt bare blive ligegyldigt og uden substans, fordi værdierne udvandes, så alle kan føle sig lige behandlet? Her må man spørge sig selv, om det i stedet giver bestemte grupperinger visse rettigheder og stemmer, men at det omvendt betyder at andre må tie og endda undertrykke deres sædvaner, ritualer og værdier, så andre kan få mere taletid og plads i samfundet. Dette bliver på bekostning af at andre kan få lov at få lige rettigheder på alle områder.
Vi er absolutte tilhængere af at alle skal kunne ytre sig og mener ikke at det på nogen måde er den kristnes opgave at gå på gaderne i protest for at demonstrere mod bestemte grupperinger, som ikke har i sinde at skade andre. Her sigter vi især til abort og homo grupperinger, selvom Bibelen er klar på disse områder. Det er ikke de kristnes kald at øve heksejagt på andre, men i samtalen at møde den enkelte med evangeliet og på den måde få budskabet fortalt, i kærlighed, men samtidig i respekt for sandheden.
