Mon ikke tiden snart er inde til at tage vor kristne tro op til ny overvejelse, hvad angår denne overlevering?! Burde vi ikke langt hellere bruge vor sunde fornuft og erkende, at den nye pagt ikke kan forkynde et mere snævert kvindesyn end den gamle pagt - snarere tværtimod.

Her må vi spørge os selv: skal vi bare ukritisk fortsætte i de første jødekristnes spor - bør vi ikke snarere erkende, at vi som hedningekristne ikke længere er underlagt hverken omskærelse eller Moseloven, eller den jødiske overlevering?! (ApG 15,5). Det måtte selv apostlene erkende og tage stilling til ved apostelmødet i Jerusalem! Desuden er vi ikke længere underlagt den romerske lovgivning, ligesom vi heller ikke længere befinder os i jødekristne sammenhænge!

Men i stedet for at sortere ud i de jødiske overleveringer, har vi ladet os farve af et luthersk skriftsyn. Her blev nåden sat i højsæde, idet man valgte at læse NT ud fra den teori, at apostlene - og i særdeleshed Paulus tog et opgør med hele Loven. På den måde skabte vi vor egen overlevering, og vi satte dermed Guds ord ud af kraft for overleveringens skyld, fordi vi var forudindtaget fra starten af. Her opnåede man kun at vikle sig ind i mange selvmodsigelser, som gjorde bibelske skriftsteder svære at tolke. Det gav grobund for meget af den falske lære som er opstået i eftertiden.

Ja, allerede inden Luther kom på banen, blev de jødiske rødder, på mange måder, kappet til den jødiske forståelse, og derfor har også vi svært ved at adskille overlevering og lov. I 300 tallet blev stat og kirke forenet , og de jødiske rødder - som i mange tilfælde kunne belyse Skriften - blev forkastet. Her tiltog mange kirker sig Israels plads, og kaldte sig selv for ”det åndelige Israel”. Her behøver vi blot kaste et kort blik på kirkens historie: