At kvinden ikke i samme grad blev regnet for mindreværdig i GT som i NT, ses bla. ved det faktum, at kvinder ikke altid blev nægtet adgang til overordnede stillinger - hvad vi også tidligere har været inde på.

I GT finder vi flere virkelig positivt fremtrædende kvindeskikkelser - og det til trods for at kvinderne endnu var underlagt den gamle pagt og Guds straf ved syndefaldet. Her har vi allerede været inde på Mirjam, Debora og Hulda.

Desuden havde kvinderne fuld adgang til den offentlige gudstjeneste, og til undervisning i Loven, og til at bringe ofre til templet. De havde også tilladelse til at aflægge nasiræerløfte - for de gifte kvinder dog kun hvis manden accepterede det. De kunne også tiltage sig profet og domsembeder - hvilket Skriften fuldt ud bevidner.

Det er først i den senere jødedom, at kvinden og hende andel i gudsdyrkelsen blev udsat for både ringeagt og for tab af rettigheder - sammenlignet med GT. (Lohses store bibelleksikon)

Kendetegnet på de kvinder, som stod på lige fod med mænd i GT, var altid, at de stod i et direkte gudsforhold til Herren. Disse kvinder havde valgt - enten frivilligt eller ved Guds forsyn - ikke at lægge sig under et begær efter manden - men at tjene Gud, først og fremmest.

Men i den jødiske overlevering lærte man, at kvindens plads var i hjemmet - hvor hun skulle sørge for hjem og børn, og gå manden til hånde - hvis hun ville anses for gudfrygtig.

Her havde den enlige kvinde flere fordele i forhold til sin gudsdyrkelse, end den gifte. Den gifte eller hjemmeboende kvinde var lagt under mandens administration af Gud, hvor det - i sidste ende var faderens eller mandens afgørelse, der var bestemmende for hendes ekstraordinære gudsdyrkelse.

Hvorfor udvalgte Jesus ikke kvinder?

Mange mener ikke, at hverken Jesus eller NT giver plads til ligestilling for kvinder. Her henvises bla. til det faktum, at Jesus kun udvalgte mandlige apostle.

Men årsagen til at Jesus aldrig udvalgte kvindelige apostle eller brugte kvinder i større stil, skyldes - for mig at se - den simple årsag, at syndens magt endnu ikke var brudt. Kvinden jo stadig underlagt den gamle pagt og dermed Guds straf, da hun syndede i Edens have. Det var jo også årsagen til at frelsen endnu ikke var kommet til hedningerne!

Jesus kom først og fremmest til de fortabte får af Israels hus under den gamle pagt (Matt 15,24).

Men som vi tidligere var inde på , fandtes der dog kvinder på Jesu tid, der indviede sig som Jesu disciple - hvad der slet ikke var ved godt lov dengang. Her kan vi bla. nævne Maria. Og Jesus elskede både Marthe og Maria… ingen tvivl om, at de stod Jesus nær på en speciel måde. (Joh 11,5)

Den nye pagt

I den nye pagt blev der formidlet en helt ny tid. Nu var det ikke kun de få og særligt udvalgte, der skulle stå i Åndens tjeneste - for nu blev Ånden udgydt over alt kød: Sønner og døtre, gamle og unge, ja, selv over trællene og trælkvinderne skulle Ånden udgydes. Alle - uanset køn, alder eller rang.

Kristus løskøbte enhver, som var indesluttet under lovens forbandelse, da han døde på korset. Ved selv at blive en forbandelse for os, sonede han din og min straf, så Loven ikke længere har krav på os.

På samme måde løskøbte han også kvinden fra lovens forbandelse - hvad ellers? ... Også hun brød jo buddet og overtrådte Guds Lov, da hun spiste af frugten…!

Her gik Guds løfte til kvinden i opfyldelse, idet hendes afkom knuste slangens hoved! Så hvis kvindens fald betød underlæggelse under manden, måtte hendes løskøbelse naturligvis også betyde, at hun nu var fri. Denne straf hørte jo til under forbandelsen, hvor hun lod sig besnære af slangen.

I forbindelse med Jesu komme bebudede Gud, ved profeterne, en ny pagt, og en ny tidsalder… en Åndens tidsalder:

”Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage.” (Joel 3,1-2)