Menigheden Lys og Salt


  • KONTAKT
  • HOME

⇐ TILBAGE



EN SEKTLEDERS HEMMELIGHED



Roald

Det var nysgerrighed, der fik os til at se DR dokumentaren ”En Sektlederens hemmelighed”, som fremstiller en kristendom i 90'erne, hvor de unge kristne selv satte dagsordenen. Hovedpersonen, Roald, skildrer en barndom fyldt med omsorgssvigt, en ung mor, der var rodløs og et par velmenende religiøse bedsteforældre. Her flygtede Roald fra sit tidligere liv, sine voldsomme omsorgssvigt, overgreb og brudte løfter - ind i et kirkeligt vækkelsesræs - ført frem af umodne unge, hvor de voksne ikke var synligt til stede, til at støtte op og skride ind.


Roald, som var helt ny i troen, blev boostet til at lede en større flok børn og unge. Selv havde han ingen ledererfaring - og heller ingen voksne til at guide sig.


Den forkyndelse, som blomstrede i Pinsekirken i slut 90'erne, var trosbevægelsen, som det førende mirakelmiddel - til helbredelse og et succesfuldt kristent liv. Der var et ønske om at være radikal – i hvert fald på overfladen… store statements og happenings, a la Moses Hansens korstogsteologi. Her kunne de fleste problemer afhjælpes med en gedigen dæmonuddrivelse. Det hele blev iscenesat af højtråbende prædikanter med store armbevægelser, som tordnede derudaf – hvorimod den indre helliggørelse og det personlige forhold med Jesus blev forsømt.


Men hvor gik det galt for Roald? Det satte han sig for at undersøge, fordi han, i dag, sidder han tilbage med en fortvivlet afslutning på den tro, han tidligere bekendte sig til. Han er skuffet og med god grund. Men faktum er, at en egentlig skyldig er svær at pege ud - da det hele er et sammentræf af forskellige omstændigheder!



Roalds bedsteforældre

I sin barndom var Roald stærkt knyttet til sin morfar. Begge bedsteforældre var dybt religiøse og tilhængere af den kendte amerikanske helbredelsesprædikant, William Branham (1909-1965), der fra barnsben var styret af dæmoniske kræfter og en vildfarende kristendomsforståelse.


Familiekonstellationen afslører desuden Roalds mor som illegal datter af den kendte norske vækkelsesprædikant, Aage Samuelsen. (1915-87) Og hvem var han så? Han var selv inspireret af den William Branham. Han havde desuden en affære udenfor ægteskabet, hvor Roalds mor blev født og bortadopteret til Roalds bedsteforældre. Men moren fandt sig aldrig til rette under adoptivforældrenes religiøsitet.



Bedsteforældrenes tro

Den amerikanske vækkelsesprædikant, William Branham, fik stor indflydelse på familiens liv.


Branham kaldte sig selv for en endetidsprofet og mente, han havde et sidste budskab fra Gud. Tiden var nær, og verdens ende kunne forventes, når som helst. Men fordi alle kirker var falske, havde Gud sendt ham med den rette lære - som kun han havde. Som konsekvens af denne tro endte morfaren med at tage sit eget liv - efter hustruens død!



Hvem var William Branham?

Han siges at være ”frontfiguren” i den karismatiske bevægelse med start i 1960’erne i USA, hvor han inspirerede tusinder til at træde ud i en helbredelsestjeneste. Han bliver også udpeget som en af Guds generaler i trosforkynderen Robert Liardons bog, af samme navn, som udkom i år 2000 – som fulgte i hælene på den strømning, trosbevægelsen bragte med sig, og som Roald intetanende blev en del af. Så man kan godt sige, at han gik fra asken til ilden.


Allerede som barn hørte Branham stemmen, som også gav ham syner og trancer og ledte ham, livet igennem. Den åbenbarede sig senere som en engel - med et kald til Branham som helbredelsesprædikant. Englen formidlede sin helbredende kraft gennem Branham, og han fik indsigt i menneskers liv på overnaturlig vis.


Hele livet frygtede for han denne engel, som han følte sig nødsaget til at adlyde.



Men var det kristendom?

Nej, Gud helbreder ikke gennem engle, med ved sin Ånd, Helligånden.


Dernæst ligger Branhams lære langt fra Biblen, idet han lægger noget til Guds ord, hvilket Gud advarer os imod. Her lærte englen ham både om Zodiaken og Egyptens pyramider – hvilket er en sikker indikator på, at det er dæmoniske kræfter, der står bag.


Her siger Paulus:


Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han. (Gal 1,8-9)


Når først vi kender den rette baggrund, er Roalds beretning virkelig interessant, ærlig og velnuanceret dokumentar, som på mange måder kaster lys over alvorlige mangler i frikirkemiljøet, som stadig er relevant for Kristendommen i dag. Bare sørgeligt, at han følte sig nødsaget til at smide barnet ud med badevandet, og satte større pris på vennerne end på den Gud, som han vitterligt havde haft et møde med!


Dokumentaren peger på manglende menighedsstruktur og en bibelsk forståelse for, hvordan en Kirke bør respektere indsatte tjenester og deres forpligtigelser, og hvem man lukker ind i menighedens midte. Her vil de indsatte tjenester være med til at fremme en indre helliggørelse hos medlemmerne og et personligt forhold til den person, det hele drejer sig om: Herren Jesus Kristus, Guds Søn!


Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. (ApG 20,28-30)