Menigheden Lys og Salt


  • KONTAKT
  • HOME

⇐ TILBAGE



JAPAN - ET LAND UNDER DOM!?



japan - et land under dom!?



Vi ser utallige naturkatastrofer for næsen af os, og her er lille Japan heller ikke undtaget. De har ofte jordskælv og tsunamier. Jordskælvet i 2011 og den efterfølgende tsunami ramte kraftværket. Kernekraftulykken var en af de største katastrofer i nyere tid med mange uoverskuelige konsekvenser. Og nu har landet igen været ramt af en større tragedie, som var specielt rettet mod deres animationsstudie, en industri som udgør en stor del af Japans eksportvare. Læs hele artiklen... klik på nedenstående link:

https://ekstrabladet.dk/112/filmstudie-modtog-doedstrusler-foer-vaerste-massedrab-i-japan-i-to-aartier/7718899


Japan står bag den gigantiske industri af Anime og Manga. Anime og Manga er begge relateret til Japan. Anime er relateret til animation, mens Manga er relateret til tegneserier. Det er blevet sagt ganske ofte, at både Anime og Manga er nært beslægtede, og begge er kendetegnet ved at være funderet i japansk kultur og er en kunstform, som har vundet stort indpas hos unge og gamle verden over.


De japanske tegneserier og tegnefilm er et helt univers i sig selv – de promoverer en livsstil, som peger på oprør mod forældre, kønsskifte og er ofte meget centreret omkring frigørelse, magi, shamanisme og loyalitet over for gruppen. Det kan virke meget heroisk, men graver man dybere, vil man se seksuelle undertoner, med unge piger i lårkort og små trikoter og oprøret, der ulmer hos figurerne. Målet helliger midlet, og her er man konstant på vagt og i opposition, og det kører alt sammen i et højt og hæsblæsende tempo, hvor man bliver bombarderet med visuelle effekter og lyde. Det handler om at tage føringen og bevise ens værd, hvor man tager kontrol over situationen, og hvor man går efter den højeste position – mindre kan ikke gøre det. Her er målet anerkendelse og yndest fra omgivelserne i en verden, hvor forældrene næsten er ikke-eksisterende, og hvor man hellere søger råd hos vennerne eller de magiske kræfter/ånder, der optræder. Det er altså ungdommen selv, der har svarene, og mangler de dem, søger de disse svar i okkulte praksisser.


I medierne ser børn og unge, hvordan det kan lade sig gøre at blive kendt eller blive millionær på kun en halv time, og hvordan en stjerne skabes på bare fire uger. Film og tv-serier er, på den måde, med til at flytte grænser for, hvad der opfattes som realistisk, og alt virker muligt. Herigennem bliver de unge opfostret med vold, drama og ekstrem underholdning – som alt sammen er elementer, der indgår i Manga og i Anime (tegneserierne og tegnefilmene), og dette kan være med til at skabe en ubalance i følelseslivet, som gør de unge ufølsomme over for andre mennesker. Her gælder det om at være stærk og ikke lade sig slå ud af noget. Her er det ikke tilladt at være svag eller udvise frygt eller tvivl.


I Japan dyrker den religiøse del af befolkningen også flere forskellige religioner, og de blander gerne forskellige retninger sammen. Kort kan nævnes shinto, buddhisme og nyere religioner, som er dem, der har flest tilhængere. Overordnet kan man sige, at det, der kendetegner japanske religioner, er deres forankringspunkt i familien og forfædre-dyrkelsen, samhørighedsforholdet mellem naturen og mennesker og mellem mennesker og guder, samt at mennesker vil blive belønnet for deres tro i denne verden - værdier, der tydeligt afspejles i tegneserieprodukterne. De japanske tegneserier indeholder forskellige religiøse myter, og der er endda direkte referencer til det religiøse liv, som eksempelvis Buddha figurer, et himmelunivers samt ægyptiske templer. Alle tre eksempler repræsenterer forskellige religiøse retninger, ægyptisk tempel, mystik, kristendom og buddhisme.


Fortsættes under billedet ...



På trods af at Japan kan fremstå konservativ udadtil, er de yderst seksualiserende og eksperimenterende i deres budskaber. Mange af deres karakterer fremstår så androgyne, at man faktisk ikke ved, hvilket køn der er tale om. Grænsen for, hvem der kan fremstilles som sexobjekter er også meget uklar, og her fremstilles skolepiger som værende sexede, og man opfordrer til rollespil, i en verden hvor grænserne er uklare og dunkle.


LÆS BL.A OM SKOLEPIGEDATING HER


Hvad er problemet - tænker mange måske!? Er det ikke meget normalt, at man taler om sex? … Her er det uomtvisteligt, at Gud i sit Ord advarer dem, som bevidst vil (markeds) føre børn væk fra troen, eller som bevidst vil forføre dem ind i en syndig livsstil, vel vidende, at det er en voksenting, og at det er de voksnes ansvar at skærme børn og unge for at involveres sig i de voksnes begær og træde ind på en demoraliserende livsbane. Dette er en alvorlig sag, og derfor skal man vogte sig, hvis man fører en af disse små på afveje og lader hånt om Guds advarsler! Jesus sagde til sine disciple:


"Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald" (Luk kap 17 1-2).