Johny Noer, som kalder sig selv for en profet, mener at have fået en drøm fra Gud om kvinders andel i endetidens forførelse. Derfor fører han "heksejagt" imod kvindelige præster, som der jo findes adskillige af i Folkekirken. Han mener, at kvinder, som beder med utildækkede hoveder, åbner op for onde magter. Og kvinder, som uddeler nadver, mener han, er skyld i mange sygdomme, som florerer iblandt Guds folk. Det er derfor en forbløffende dobbeltmoral, han udviser, når han kæmper Folkekirkens sag!
(Læs her: Hvem siger at kvinder skal tie)
Men har Folkekirken overhovedet sin berettigelse?
Og helt ærligt Johny Noer ... Hvad hjælper det at give kirken forbud mod at vie de homoseksuelle - når de rask væk vier fraskilte og lader ikke-kristne komme til nadverbordet - for det er vel ikke kun et spørgsmål om, hvem der deler nadveren ud, men også hvem man åbner nadverbordet for?! Og hvad hjælper det at verdslige mennesker døber deres børn, som jo ikke selv er i stand til at tage stilling til troen, og som heller ikke bliver opdraget til det?
Og hvad med konfirmation af unge uomvendte mennesker? Eller begravelsesceremonierne, hvor præsten kun fokuserer på, hvor "god" denne person har været hele sit liv, og at han/hun helt sikkert sidder i Himlen nu og vinker ned til os alle. Ja, at dømme efter begravelserne i folkekirken består Danmark af "Luther" gode mennesker.
Nej… hånden på hjertet… denne statskirke står bag den største forførelse i Danmark og har ledt utallige mennesker i fortabelse – hvilket ikke beror på kvindeligt lederskab, men på den teologi, Folkekirken bygger på!
Johny Noer mener at have fået et kald fra Gud til at kæmpe statskirkens sag - hvilket sker i samarbejde med Moses Hansen. Men siden hvornår er Gud begyndt at kalde kristne ud i en kamp, som de taber - medmindre han da ønsker at straffe dem?! Og siden hvornår er Gud begyndt at støtte op om en kirke, som ikke holder sig til Bibelens lære?!
Burde vi ikke snarere kæmpe for Folkekirkens nedlæggelse – så den bibeltro kirke kan rejse sig? Ja, det er vores inderligste ønske at Folkekirken må jævnes med jorden - og at den sande menighed må rejse sig fra asken af denne statskirkes vranglære og leflen for folket!!
Johny Noer har tilmed lavet en musical til ære for Reformationen og Luther - en Luther, som egentlig ønskede at forblive i den Katolske Kirke – og blot ville reformere den. Han endte op med at indføre barnedåb og konfirmation i statskirken, og eksekverede dødsdom og henrettelser over "anderledes troende" såsom anabaptisterne og jøderne. Det blev udført på bedste "sharia-vis" og på den grusomste måde. Denne ondskab fik han fra de katolske kirkefædre, som han lod sig lede af!
Men husk på, hvad Guds ord siger om mordere: De skal ikke arve Guds Rige! (Jf. det 6. Bud)
Vi undrer os over, at kristne overhovedet følger Johny Noer?! Både han og Moses Hansen har altid søgt det spektakulære, for at skabe opmærksomhed omkring egen person. Men ved du hvad? Gud handler gennem sin menighed - med ham selv som hoved! Alle lederskabs- og tjenesteforordninger er indsat af ham - ved Ånden. Ingen steder i NT ser vi, at Herren gør brug af ensomme ulve, som samler beundrere omkring egen person - uden om menighedsfællesskabet!
Mange mener, at han i det mindste gør noget! Men det er vel ikke ligegyldigt, hvad man gør, vel?! Og sig mig… er vi kristne ikke sat til at forkynde fredsbudskabet i kærlighed og fred og i personlig samtale med de fortabte? Hvor ser du fx en Paulus og hans rejseledsagere komme til Kybele-templet i protesttog, under vejende bannere og med rammende slagord? Siger han ikke netop, at det er dem indenfor vi skal dømme - og ikke dem udenfor!!? (1 Kor 5,12)
Joh… det gør han, og han lærer os også at underlægge os myndighedens bestemmelser!
Og det er præcis, hvad statskirken er - myndighedens forlængede arm, som fører mennesker ind i en institution – i stedet for et levende forhold til Jesus! Her hvidvaskes hedenskaben på samlebånd, i form af ceremonier og liturgiske handlinger - under påskud af at tjene Gud!… Disse handlinger udføres af vor tids ba’alpræster, understøttet af Jezabels ånd, i form af falsk lære, der fører mennesker til afgudsdyrkelse! (Åb 2,20)
For er det ikke afgudsdyrkelse at tillægge kirkelige sakramenter magten til at skænke os syndsforladelse og åndelig kraft fra det høje – og lade dåb og konfirmation erstatte den nye fødsel i Ånden. Er det ikke at give Guds folk ”stene for brød”! (Matt 7,9-10). Nej, denne statskirke er langtfra gudgiven… den er jordisk og verdslig - hvor den tjener og er lønnet af myndigheden!
Men hvad siger Jesus?: Giv Gud hvad Guds er og kejseren, hvad kejserens er! (Mark 12,17)
Mange lader sig lede af Johny Noer. Og den forening, der blev grundlagt, før retssagen mod staten (Med Grundlov skal land bygges), blev stiftet i Pottemagerens hus – som er grundlagt af Moses Hansen. Sidstnævnte har forført mange kvinder og har haft flere forhold udenom sit ægteskab.
Johny Noer kalder sig selv for en Guds profet – men hvorfor har han så ikke afsløret Moses Hansen for længe siden?
Og hvad med den forsamling, der sidder tilbage med den store gæld, som Moses Hansen og Johny Noer efterlod sig efter en fejlslagen, og såkaldt ”gudgiven” retssag? Her taler vi om en gæld på en halv million!
Synes du det er hårde ord, vi kommer med? Det kan godt være – men ved du hvad? De er i det mindste sande! Og hvis Jesus kunne advare sine disciple imod farisæernes surdej - har du så noget imod, at vi gør det samme!
Kære Ven i Herren! Lad dig ikke bedrage af denne tids forførelse! Lad mig i stedet minde dig om Ove Falg’s profetiske syn over endetidens menighed - for den har vist sig absolut profetisk og relevant for nutidens kristendom (modsat Johny Noers drømmesyn) - også selv om den har flere årtier på bagen. (Se Synet over endetiden her: https://youtu.be/FVUoCaPuXzQ)
Her lyder videoens gennemgående budskab og advarsel til enhver af os:
Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer! (2 Kor 6,17)
Kildehenvisninger:
Noers ”kald”: https://udfordringen.dk/2013/12/johnny-noer-og-moses-hansen-vil-staevne-tre-ministre-homo-loven/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/han-vil-tage-kampen-gud
Video om Luthers mørke sider, som Statskirken fortier: https://youtu.be/rPjg3wWxEZQ
Video om kirkefædrenes vranglære som Luther hyldede: https://youtu.be/qoyTVrzrZwo