JESUS SKULLE FØDES I BETLEHEM DEL 2
Alle i Israel kendte godt disse profetier om Jesus, som skulle komme - for jøderne var fra barnsben lært op i de hellige skrifter. De vidste godt, at Marias søn kunne være et tegn på, at de gamle profetier var ved at gå i opfyldelse. Men der var også andre ting, som måtte gå i opfyldelse, før man kunne være sikker på, at Marias barn virkelig var Guds Messias.
Igen må vi gå tilbage i tiden til profeten Mika, som levede samtidig med profeten Esajas. Gud havde åbenbaret for profeten Mika, at Israels konge skulle fødes i Betlehem. Profetien lød således:
”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage” (Mika 5,1)
Hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage… Her kunne bestemt ikke være tale om et ganske almindeligt menneske - men om EN, som var noget langt større, og som havde eksisteret i fortiden! Dette barn skulle fødes i Betlehem. Jesus skulle fødes i Betlehem.
Nu var det jo en kendsgerning, at både Josef og Maria stammede fra Nazaret, så hvordan kunne Bibelen så tale om Betlehem? Det passede ikke rigtigt sammen! Josef og Maria havde tilsyneladende heller ikke planer om at flytte til byen Betlehem, hvor profeten ellers havde forudsagt, at Jesus skulle fødes? Men så skete det forunderlige:
”...at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” (Luk 2,1)
Maria var højgravid på det tidspunkt, hvor kejser Augustus bekendtgjorde denne folketælling i landet. Derfor drog Josef og Maria til Davids by Betlehem, for Josef hørte til kong Davids hus og slægt. På denne måde gik de profetiske ord i opfyldelse, for Maria blev pga. folketællingen nødt til at føde Guds søn i Betlehem, som profeten havde forudsagt! Igen ser vi det forunderlige i Jesu fødsel, og hvordan Gud styrer denne verdens begivenheder og er Herre over alle ting!!
Bibelen fortæller endvidere, at der i samme egn i Betlehem lå hyrder på marken som holdt nattevagt over deres hjord. Og pludselig lyste himmelen op med et mægtigt strålende lysskær midt i mørket og en Herrens engel viste sig for dem. De blev grebet af stor frygt og vidste ikke, hvad de skulle tænke. Ingen tvivl om, at hyrderne var skræmt fra vid og sans.
Jeg tror ikke, at mange af os er i stand til at begribe, hvordan det føles at få sådan en grænseoverskridende oplevelse og at modtage budskaber fra en himmelsk budbringer? Vi kan ikke være i tvivl om, at en følelese af frygt må være skyllet ind over hyrderne, da dette overnaturlige syn manifesterede sig lige for øjnene af dem midt i nattens mørke, da englens stråleglans lyste nattehimlen op. Bibelen beskriver det på denne måde:
”Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe” (Luk 2,9-13)
”Dette er tegnet, I får…”- var det ikke lige præcis det, som Esajas havde talt om, da han skrev?:
”Derfor vil Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn...” (Esajas 7,14)
Hyrderne blev udvalgt til at se dette tegn, som englen åbenbarede for dem.
Her fortæller skriften endvidere:
"Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os. De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem” (Luk 2,13–20)
En fantastisk beretning, som samtidig viser os, at de bibelske profetier gik i opfyldelse. Men der var også andre tegn på, at jødernes konge skulle komme til jorden.
