FØRSTE DEL



"Et barn er født i Betlehem”… synger vi hjerteligt og gerne under festlighederne juleaften, og vi kender julens traditionsbundne salmer ud og ind, som vor egen bukselomme. Men forstår vi nu også det, vi synger?





”Et barn er født i Betlehem”… disse ord stammer oprindeligt fra den hellige skrift: Bibelen. Men hvorfor er det egentlig, at vi fejrer denne begivenhed år efter år…? Ja, som vi har fejret igennem århundreder…? Hvad gør denne begivenhed så vigtig, og hvad er årsagen til at den har overlevet i så mange år? Hvem er dette lille ”Jesusbarn”? Og hvad vil han os?


Bibelens Profetier

Her fører Bibelen os tusinder af år tilbage i tiden til det 8. århundrede f.Kr. til profeten Esajas af Israel, som havde forudsagt denne begivenhed. Allerede dengang blev det åbenbaret for profeten, at dette barn skulle fødes, og derfor skrev han det ned for eftertiden.


Sådan lød profetien:


”Derfor vil Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.” (Esajas 7,14) (Immanuel betyder: ”Gud med os”)


Og hvem var så denne ”søn”, hvis navn betyder ”Gud med os”? Esajas giver os svaret, som han fik det åbenbaret af Gud, med disse ord:


”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste” (Es 9,5).


Dette barn, som blev kaldt Vældig Gud og Evigheds Fader, skulle komme til verden på overnaturlig vis, ved at lade sig føde som menneskesøn. Profetien går i opfyldelse - flere århundrede senere begyndte disse tegn pludseligt at ske lige for øjnene af Israel.


I den lille by Nazaret blev Guds engel, Gabriel, sendt til en ung ugift kvinde, Maria, som var trolovet med tømmeren Josef. Her åbenbarede englen sig for Maria og bragte bud fra Gud, om at hun var udvalgt til at føde Guds søn, jødernes konge og frelser. Det skulle ske på overnaturlig vis, ved Guds kraft – Helligånden.


I Israel har navne en symbolsk betydning. Derfor fik Maria besked på, at give ham navnet Jesus (Jesus betyder ”Frelser”). Maria skulle føde den søn, som profeten kaldte ”Immanuel” og her må vi igen lægge mærke til navnets betydning for ”Immanuel” betyder ”Gud med os”.


Ja, Gud kom til denne verden som ”Frelser” - som ”Immanuel” – ”Gud med os” i sin Søn, Jesus, og derfor bliver dette barn da også kaldt for: Vældig Gud, Evigheds Fader… (Es 9,5).


Her opfyldtes de ord, som profeten Esajas skrev flere århundrede tidligere: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn…” Lad os tage imod Guds gave! Guds Søn kom for at bringe fred mellem Gud og mennesker - derfor kaldte Esajas ham for ”Freds Fyrste”.


Jesus kom for at frelse og løse os fra det, som skiller os fra Gud, nemlig synden. Han oplærte os i Guds veje, og derfor kaldte Esajas ham da også for ”Underfuld Rådgiver” (Es 9,5).


Lad os derfor åbne vore ører for det vidunderlige budskab, som Jesus bragte med sig, i de 3½ år han tjente iblandt os – lad os lytte på Frelseren, den Underfulde Rådgiver, Fredfyrsten, så der kan skabes fred mellem os og Gud!!


Kun han er i stand til at fri os fra dødens magt, og føre os hjem til ham den dag vi skal herfra. Denne magt har kun han, fordi han er den levende Gud – Vældig Gud, Evigheds Fader - Skaberen af alt...