Jeg tror de færreste af os har tilstrækkelig indsigt i de jødiske rødder til at kunne forstå dybden af alt det gode, Jesus gjorde imod kvinderne i sit korte virke på denne jord. Men enhver, som blot har en smule kendskab til samtidens uskrevne love, vil snart se, hvor betydningsfuld kvinden var i Herrens øjne.
Trods den jødiske overlevering, brød Jesus ofte de uskrevne regler, som kvinderne var underlagt. Det er meget bevægende at se, hvor ofte han tog kvindens parti og fremhævede hende. Herom kunne der skrives meget! Men hvad var den egentlige årsag til rabbinernes undertrykkelse af kvinden?
Dybest set handlede det om syndefaldet, hvor Satan, i skikkelse af en slange, forførte Eva til at tage frugten af kundskabens træ. Denne hændelse fik med tiden mange konsekvenser for kvinden. Ikke kun måtte hun forlade Edens have, men hun fik også en personlig straf af Gud. Hendes svangerskaber blev smertefulde og mangfoldige, og manden skulle herske over hende. (1 Mos 3,16).
I den jødiske gudsdyrkelse fik syndefaldet afgørende betydning for kvindens position, ikke kun i helligdommen, men i høj grad også i hendes position i samfundet. Her fik den jødiske overlevering, med tiden, flere og flere overbygninger, hvad angik kvinderne.
Pga. en alt for streng tolkning af Evas straf skabte de religiøse ledere mange forskellige bud og forbud vedr. kvindekønnet. Disse overleveringer overskyggede ofte Guds Lov.
Men også den romerske lovgivning lagde kvinden under strenge restriktioner. Romersk lov gav ægtemanden absolut autoritet over hustruen. Manden kunne endog slå hende ihjel, uden at det fik retslige konsekvenser for ham.
En kvinde måtte på ingen måde forsøge at bevæge sig ind på områder, som blev regnet for mandens - hverken offentligt eller privat. Det var forbudt ifølge den romerske lov:
In multis juris nostri articulis deterior est conditio foeminarum quam masculorun,; l. 9, Pap. Lib. 31, Quaest. Foeminoe ab omnibus officiis civilibus vel publicis remotae sunt; et ideo nec judicis esse possunt, nec magistratum gerere, nec postulare, nec pro alio invenire, nec procuratores existere; l. 2, de Reg. Juris.Ulp.Lib.i. Ad Sab.-Vid.Poth. Pand. Justin. vol. i. p. 13.
I vor lov er kvindernes vilkår, i mange henseender, værre end mændenes. Kvinder er udelukket fra alle offentlige instanser; de kan derfor ikke have doms-embeder, heller ikke udøve embeder som underretsdommere; de kan ikke anlægge søgsmål, føre forsvar, eller på nogen måde optræde med befuldmægtigelse” (Jf. Adam Clarke’s commentary on the Bible)
Kvinden var derfor, mildest talt, retsløs i det romerske samfund, for hun underlagt manden på godt og ondt. I denne samtid trådte Jesus frem, og gjorde op med Overleveringen – især der, hvor den satte Loven ud af kraft.
LÆS HER OM KVINDERS VÆRDI PÅ JESU TID
