For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv. For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. (Matt 16,26-27)
(Friday Church News Notes, 9. november 2018, www.wayoflife.org fbns@wayoflife.org, 866-295-4143) -
Ved en koncert i Milano var Bono, forsangeren af rockbandet U2, på scenen, klædt ud som selveste Satan og kaldte europæiske populistiske ledere, der modsætter sig åbne grænser, for sit yngel - hvor han henviste til sit djævlekostume, som var de børn af Satan selv. Bono, som selv talte på vegne af djævelen, udtalte sarkastisk: "Mit folk befinder sig over hele Europa. De har mange navne". Han henvendte sig især til de Sverigesdemokraterne, Marine Le Pen's Front National i Frankrig samt Matteo Salvini fra Italien.
Men Bono har ingen anelse om, hvad han taler om, og han må siges at være en førsteklasses hykler. Han opfordrer til at åbne grænserne, men selv åbner han ikke sit eget hus til indvandrere. Han opfordrer til socialistisk omfordeling af goderne, men selv giver han ikke væk af sin egen rigdom. Ligesom andre socialister verden over vil han hellere gøre gode gerninger ved at konfiskere og omfordele andres penge.
Han hævder at elske Jesus, men han tror ikke på, at Jesus er den eneste vej til himlen og har aldrig accepteret betegnelsen født påny ("Bono Bites Back", Mother Jones magazine, maj 1989).
Han anerkender, at Bibelen er en hellig bog, men han hævder selv at leve et uhelligt liv, og han mener, at Paulus tog fejl i sit syn på homoseksualitet ("Bono: The Rolling Stone Interview" med Jann Wenner, 27 december 2017).
I 2006 sagde Bono: "Jeg har for nylig læst i en af Paulus breve, hvor den beskriver alle Åndens frugter, og jeg må sige, at jeg ejer ingen af dem" (Andrew Denton, tv-serie, 13. marts, 2006).
Der er ingen tvivl om, at det i dag er yderst populært blandt kendte at være politisk korrekt og indigneret. Mange kendte involverer sig i højere grad i politik, religion eller i populære mærkesager og benytter enhver anledning til at tale andres sag – men selv yder de færreste meget lidt eller faktisk slet ingenting.
Det er let for Bono at råbe op, hvis han selv kan forskanse sig et andet sted, hvor man ikke skal være en del af det hårde arbejde, hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og hvor man ikke skal tænke på sikkerhed eller på konsekvenserne på længere sigt. For hvad gør Bono selv? Laver han integrationsarbejde? Tager han del i de sociale tiltag, der har med flygtninge at gøre?
Et portræt af Bono fra 2013 beskriver ham som en mand, der ikke selv har givet pengedonationer til mindre bemidlede, men tværtimod har flyttet penge ud af landet – det man betegner som skattely, selvom han er god for flere millioner. Her undlader at støtte sit eget land for egen vindings skyld, hvor han kunne bidrage til landets BNP. Der er mange, der anser Bono for at være en kristen, men en kristen ville aldrig klæde sig ud som Satan og dæmonisere andre på denne måde, det er ubibelsk og tankeløst, og det vækker kun anstød.
Det er helt sikkert, at en mand som Bono falder i god jord hos de lunkne kristne rundt omkring, og jeg mente selv som ung, at han var alletiders – fordi han med sine mange sociale tiltag, kunne vise verden, at de kristne også gjorde gode ting, men at man bestemt ikke behøver at være kedelig og sagtens kan opildne og være en provokatør og gøre som man selv har lyst til – fordi man i hvert fald gjorde noget for at forandre verden. Men faktum er, at betingelserne for at være en kristen omhandler det at leve som en kristen og forpligtige sig til en menighed og at leve et helligt liv - ellers kan ingen forvente at skulle se Gud, den dag de går herfra - uanset om man kalder sig en kristen og proklamerer, at man kender Gud.
