Den muslimske religion* blev grundlagt i 600-tallet af Muhammed (570-632 e.Kr.)
[* Muslim betyder "en, der overgiver sig til Gud", og islam betyder overgivelse.]
Muhammeds barndom og ”kaldelse”
I år 570 e.Kr. kom en dreng til verden i den Arabiske ørken, i det nuværende Saudi Arabien. Hans navn var Muhammed bin Abdullah. Det er ham, som i dag er kendt som Islams profet Muhammed. Inden han blev født, døde hans far. Og Muhammed var bare 6 år gammel, da også hans mor døde.
Derfor blev han overladt til sin bedstefar, som tog sig af ham. Mens han endnu var dreng, døde også bedstefaren og Muhammed blev så overladt til sin onkel. Denne onkel var en handelsrejsende, som drev kameler gennem ørkenen, men sine handelsvarer. Muhammed blev derfor opdraget af sin onkel og voksede op som hyrde og kameldriver. Han tog Muhammed med på flere af disse rejser.
Engang mødte de, i Syrien, en nestoriansk præst*.
(*Den nestorianske kirke er en vildfarelse fra kristendommen, som havde en vranglære omkring Jesu guddommelige og menneskelige natur. Den blev smidt ud af den ortodokse kirke som ellers også var fyldt med vranglære. Nestorianerne fornægtede, at Jesus var Guds søn, og de troede heller ikke på treenigheden).
Denne præst bemærkede, at Muhammed havde et stort modermærke, og han sagde til onklen: “Denne dreng er den sidste profet. Dette modermærke er tegnet på, at det er ham”. Men han sagde også en anden ting, som var med til at forme den holdning, som mange muslimer, i dag, har til Jøderne. Han sagde: “Pas på at I ikke viser dette mærke til Jøderne, for så bliver de bare misundelige og vil stræbe ham efter livet”. Når han bruger ordet profet er det slet ikke noget tilfælde.
For i 5 Mos 18,18-19 siger Gud:
Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.
Dette er en profeti om Jesus, som skulle komme – det var Jøderne også enige i, og det er de stadig. Det er denne profeti, som Muhammed læner sin kaldelse op ad. Vi kan læse flg.:
Dette er Johannes' vidnesbyrd [altså Johannes Døberen], da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: Hvem er du? … Er du Profeten?... Nej, svarede han. (Johs 1,19-23 - uddrag)
Det, de egentlig spørger ham om, er om han er den Messias, som Israel var blevet lovet. Det var også denne profeti fra 5 Mos der blev hentydet til i Matt 26, 67-68, hvor der stod om soldaterne, som mishandlede Jesus lige før han blev korsfæstet:
Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?«