De budskaber, som Muhammed fik under meditation, drejede sig om fred og forsoning. Vi skal alle sammen leve i fred og fordragelighed, og han fik mange tilhængere. Men fordi han mente, at der kun var en Gud, så gjorde han sig uvenner med mange af de mennesker, som tjente penge på afgudstemplet i Mekka. Muhammeds åbenbaringer blev derfor afvist af mange i Mekka, og han blev tvunget til at flygte til Medina i år 622. e.Kr. Denne flugt kaldes Hijrah og er begyndelsen på den muslimske kalender. Medina ligger, ligesom Mekka, i vore dages Saudi Arabien.
I Medina lykkedes det Muhammad at få konvertitter, undtagen blandt jøderne. I Medina boede der en stor gruppe jøder. Så vidt vi ved, var det den største gruppe i Arabien. Muhammed fik stadig flere budskaber, og i starten af hans tid i Medina var budskaberne stadig meget venlige og imødekommende over for jøderne.
Her er et par eksempler:
- Jøderne er Allahs eneste udvalgte folk
- Allah beskyttede jøderne, da de boede som fremmede i et andet land
- Allah udvalgte alle sine profeter fra det jødiske folk
- Allah vil være god mod jøder og kristne, som tror på én Gud og gør gode gerninger
- Allah vil velsigne jøder og kristne, som praktiserer læren i de hellige bøger
De fleste af hans budskaber stemte overens med GT. Så da Muhammed gik til jøderne med sine åbenbaringer, lyttede de i starten på ham. Han underviste ud fra sine åbenbaringer på markedspladserne. Men var han nu virkelig den sidste profet? Meget af det han sagde, var nærmest citeret fra GT, men der var også fordrejninger – både store og små. Så derfor kunne han umuligt være deres Messias – for det stemte jo ikke overens med deres skrifter. Derfor kom en jøde til ham med knoglerne af en afdød og sagde: Hvis du er Guds profet, så må du få disse ben til at blive levende.
Dette var pinligt for Muhammed, men hvad gjorde han så – han fik en ny åbenbaring.
Lad ikke deres tale bedrøve dig, O Muhammed, for… I er alle skabt, og alligevel står han frem som et stridbart væsen (Sura 36, 76-78).
Jøderne bad flere gange Muhammed om et tegn, og her ligner svarerne dem, som Jesus gav, når de bad ham om et tegn.:
Alle tegn findes bare hos Allah… jeg er kun et sendebud – er det ikke nok for dem at de har Bogen (dvs. Koranen)
Herefter begyndte Muhammed at få åbenbaringer af en helt anden karakter. Det var: Den, der ikke vil høre, må føle. Troen skulle udbredes med sværdet, og den som ikke ville overgive sig skulle slås ihjel. Som et resultat af deres ”stædighed” eliminerede Muhammed dem ved nedslagtning og forvisning. Muhammed blev rasende over, at jøderne bøjede sig imod Jerusalem i stedet for Mekka i deres bønner. Muhammad marcherede til Mekka med en hær på 10.000 mand og omstyrtede byen, som han havde været nødt til at flygte fra. Dette, mente Muhammed, var Allahs hævn, fordi de havde afvist ham.
I år 620 e.Kr., skulle englen Gabriel angiveligt have vækket Muhammad og ført ham til en bevinget hest kaldet al-Buraq (som havde en kvindes ansigt og en hale som en påfugl), som han steg op på og red til Tempelbjerget i Jerusalem. Rejsen er kendt som al Isra eller Natterejsen. Derfra blev han, af Gabriel, ført til hver af de Syv Himle, hvor han blev mødt af Adam, Johannes, Jesus, Enok, Aron, Moses, Abraham, og til sidst Gud (Dore Gold, The Fight for Jerusalem, 2007, p. 89). Her fik Muhammed angivelig befaling om daglig bøn, i første omgang 50 gange om dagen, som senere blev reduceret til fem.
