I foregående eksempler med de fire kvindelige profeter, er der tale om både gifte og ugifte kvinder - såvel som kvinder i enkestand. Derfor kan det ikke have været den ægteskabelige status i sig selv, som har været afgørende for Guds udvælgelse af disse kvinder.

Her har jeg gjort rede for 4 kvinder, som beviseligt har haft en ledende position i Israel - samt en selvudnævnt kvindelig profet - og som viste sig at være en falsk profet.

Skal vi så bare negligere den kendsgerning, at Gud suverænt udvalgte disse kvinder? Har GT ikke netop betydning for vores gudsforståelse og vort gudsbillede? Er disse kvinder ikke forbilleder for enhver kristen - mand såvel som kvinde? Paulus skriver jo netop om GT og dens lære:

”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed,…” (2 Tim 3,16)

Når Paulus taler om ”ethvert skrift”, taler han selvfølgelig om GT, eftersom NT endnu ikke på det tidspunkt var samlet og nedskrevet. Og eftersom ”ethvert skrift er indblæst af Gud” må vi nødvendigvis også erkende den sandhed: at der i disse skrifter i GT findes klare skriftlige beviser på, at Gud brugte kvinder i store tjenester - beviser som er svære at bortforklare.

Skal derfor ikke vi, som ”har en så stor sky af vidner omkring os” – ikke også nævne de fire store kvindelige forbilleder som skriften beretter om - kvinder som Debora, Hulda, Mirjam og Anna? (Heb 11-12,1)

Er vi ikke forpligtede til at undervise enhver kristen i den kendsgerning, at Gud også brugte kvindelige forbilleder i større sammenhænge, og at kvinder ikke nødvendigvis altid skal begrænses til alene at være gode hustruer og til at føde børn? Bør vi ikke åbne op for den mulighed, at der også kan eksisterer andre tjenester for kvinder, så vi er i stand til at kende Guds udvælgelse, hvis Han kalder?

MEN ER DETTE KUN ET SPØRGSMÅL OM KVINDEOPRØR? LÆS HER...