Den 11. august 2014 blev den kendte skuespiller og stand-up komiker Robin Williams fundet livløs på sin bopæl og erklæret død ved ankomsten i Paradise Cay, Californien. Han begik selvmord ved at hænge sig selv. Men hvordan kom det så vidt?
Vi er mange der kender til den verdensberømte komiker Robin Williams, og hans tragiske selvmord, og som har undret sig over hvorfor denne mand - der fik millioner af mennesker til at hyle af grin - kunne blive så deprimeret, at han ønskede at gøre en ende på sit liv. Hvad folk ikke er klar over, er den dybereliggende og egentlige sandhed, om de forræderiske og dæmoniske kræfter, der plagede Robin Williams, og til sidst drev ham til selvmord, hvor han hængte sig selv.
Robin Williams erkendte, at have åbnet op for transformative dæmoniske kræfter, der støttede ham i hans optræden som komiker på scenen. Uden hjælp fra disse dæmoniske kræfter, havde vi sandsynligvis aldrig hørt om hverken Robin Williams eller mange andre berømte komikere.
Williams erkendte også, at disse magter havde manifesteret sig i hans liv, hvilket havde skabt en ond påvirkning på hans sceneoptræden, hvor sjofelheder, underlødig humor og perverteret underholdning blev en del af hans image - og han erkendte samtidig, at der var en overordentlig stor pris at betale for den, som ønsker bistand fra disse dæmoniske magter.
I et interview af James Kaplan fra US Weekly fortæller han om livet på scenen:
Ja, her er, bogstaveligt talt, tale om en besættelse - pludselig befinder du dig i det, og idet det sker foran et levende publikum, får du denne energi, som bare kører med dig ... det føles også som en besættelse. I gamle dage ville du blive brændt for det ... Men der er noget magtfuldt over det. Jeg mener… det er et sted, hvor du er fuldkommen… det er ligesom Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor du virkelig kan blive identisk med denne anden magt. Det er måske grunden til, at jeg ikke behøver at spille onde figurer, fordi man, nogle gange på scenen, kan krydse denne grænse og komme tilbage igen?!
Natklubber er som en underlig form for petriskål-miljø. (En skål, hvori man dyrker bakterier)… jeg mener… det er et sted, hvor mennesker udviser deres mørkeste sider, som i et komediespil – og i underholdningens navn udtaler uhyrlige ting, og hvor man - på en eller anden måde - alligevel kommer ud på den anden side igen. Jeg mener, det er et sted, hvor du virkelig bare giver los. (Robin Williams," Robin Williams", af James Kaplan, US Weekly, januar 1999, s. 53).
Hvilken indflydelse fik alt dette på Robin Williams?:
Bob Zmuda, grundlæggeren af den velgørende organisation Comic Relief, sagde efter Williams død, at han havde svært ved at relatere til folk udenfor scenen, og at selv dem, der kendte ham godt, var uvidende om, hvor alvorlig hans depression var. Han udtaler:
Nogle gange når jeg mødte ham på tomandshånd, følte han sig rigtig skidt tilpas, fordi han i virkeligheden ingen sociale færdigheder havde, og det er nok en af årsagerne til, at han var så afhængig af at være på scenen. Det var hans hjerteblod, det var en psykologisk nødvendighed, og uden det var han ret fortabt.
Et andet sted udtaler Zmuda:
Jeg er stadig i chok. Det er svært at forestille sig, fordi han var så livlig. At kende Robin på et personligt plan - jeg kendte Robin, før han blev en stjerne - giver mening, med hvad der skete. Når man var alene med ham, havde han ingen sociale færdigheder. Han kunne ikke håndtere det. Jeg har kendt denne mand i 35 år, og alligevel var det som om jeg befandt mig i en elevator med en fremmed. Der skulle være to personer til stede i rummet, for så der var et publikum, og så kom der liv i ham. Når du er på toppen og står på scenen og er bipolar (En tilstand mellem depressiv og manisk), så er højdepunkter, højdepunkter - og nedture er nedture, og der er ikke noget mere trist end en komiker, der bliver overladt til sig selv, og som må stå ansigt til ansigt med sine dæmoner. Desværre tror jeg, at det er hvad der skete.
Fortsættes under billedet...