Førhen var Dracula og andre af datidens uhyrer, nogle man flygtede fra. Her var skellet mellem fremmede væsener og mennesker, helt klare. Ingen kunne være i tvivl om at mørket skyede lyset og selv korset fik Dracula til at vige baglæns. Men i dag er det anderledes… I dag er det hele blandet sammen. Det starter stille op, men ganske langsom kommer undertoner af begær, ondskab, hævn, stolthed og oprør frem.
Der er ikke mange der tror på, at der eksisterer "vampyrisme", men det gør der faktisk. Går man på Google, vil man se, at her sidder unge mennesker og fortæller, hvordan de drikker hinandens blod og giver råd til hvordan man finder en donor!? Det er så langt ude. En enkelt troede virkelig, at hun var ved at forvandle sig til en vampyr… Hun havde fået en hudsygdom som gjorde, at hun ikke kunne være i lyset og nu var hun begyndt at bide sin læbe til blods for at kunne smage blod! Hun spurgte (helt alvorligt) om hun mon var ved at forvandle sig til en vampyr?
Livet er i blodet, det står der i Bibelen. Det betyder ikke, at vi får liv af at drikke andres blod, men at vi vanærer Gud og vores eget legeme ved at indtage fremmed blod, som kroppen, i øvrigt, ikke kan optage og som man faktisk kan dø af, hvis man går for vidt.
Hvad er det så der er så dragende ved denne tendens? Måske er det behovet for at være mere end andre...et overmenneske som er styret af lyst og begær. Det er noget skjult og dunkelt, som på samme tid er farligt og dragende for mennesker. Man tror man kan flygte fra sin grå hverdag og fra sit job fra 9.00 til 17.00 ved at mæske sig i overnaturlige fænomener, der får én væk fra det ordinære - og for mange - intetsigende liv.
Så er der også den åndelige side. Mørket pakker sig ind i eventyrlige gevandter og som en kat i natten, prøver den at få os væk fra renheden og det umiddelbare. Den onde vil have, at vi hengiver os til oprør, løssluppenhed, vold og begær - men her må vi være på dupperne. Vi skal attrå at blive mere lig Jesus og ikke et blodtørstigt eventyrlystent gemyt, der ikke har noget godt at byde på i sidste ende, og som blot er til for at gøre mørket mere attraktivt og uskyldigt i menneskers øjne.
Synden er altid velklædt, indtil den viser, hvad der gemmer sig bag de prangende klæder. Den onde ønsker at tiltrække børn og unge, der føler sig svage, og som har behov for noget at se op til. Den ønsker at lulle os ind i, at der er noget der kan trøste os og som kan få vores tanker væk fra vores egen elendighed.
Problemet er bare, at det ikke kan skabe noget nyt, som gør livet lettere. Den bedøver os til at tro, at vi ikke har brug for mere end at flygte ind i fantasierne og drømmene, når tingene bliver svære at tackle. Så kan vi altid lege at vi er noget andet og mere ophøjet end et almindeligt kødeligt menneske.
