I Bjergprædiken slår Jesus fast, at Loven er kommet for at blive, og at ikke en tøddel af Loven skal forgå, og at enhver, som lærer andre noget andet, skal kaldes den mindste i Guds Rige. (Matt 5). Han advarer samtidig enhver imod at omskrive og ændre på Loven, med disse ord:

”For jeg siger jer: hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloge og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt 5,20)

Her viser Jesus os vigtigheden af altid at tage udgangspunkt i Guds skrevne ord og ikke i menneskers overleveringer eller traditioner - som farisæerne og de skriftkloge gjorde. Den, der erstatter Guds ord med menneskebud, kommer slet ikke ind i Himmeriget.

I samme åndedrag bringer Herren flere eksempler på bane, men vi skal blot se på et enkelt af disse eksempler:

”I har hørt at der er sagt…” (denne talemåde blev brugt når man refererede til den mundlige overlevering) ”… du må ikke slå ihjel og den som slår ihjel, er skyldig for domstolen (Matt 5,21).

Her var tale om mord… om at begå overlagt mord. Her sagde Loven, at en morder skulle straffes med døden. Denne lov blev tolket således i overleveringen:

Enhver som dræber sin nabo med sine hænder; hvis han rammer ham med et sværd, eller med en sten og dræber ham; eller kvæler ham til han dør; eller brænder ham med ild; eller egenhændigt dræber ham på andre måder, se! en sådan skal slås ihjel, enten af domstolen eller det store råd. (Maimon. Hilch. Rotseach, c. 2. sect.1)

Og denne tolkning var fuldstændig korrekt! Men så sagde overleveringen også noget andet:

Hvis en mand lejer en morder til at dræbe sin nabo, eller sender sine tjenere, og de dræber ham, eller binder ham og kaster ham for en løve eller andet, og dyret dræber ham, har enhver af dem udgydt blod, er medskyldige i myrderi, og han (som bestilte mordet) skal kendes skyldig i himmelen d. v. s. af Gud. Men han skal ikke henrettes af domstolen eller af det store råd”. (Maimon. Hilch. Rotseach. C. 2. sect. 2.)

På denne måde satte de Guds lov ud af kraft for deres overleverings skyld. Loven, som siger, at du ikke må slå ihjel, ændres ikke, bare fordi man lader en anden udføre drabet for sig!

Det var ren og skær hykleri, som blot viste, at de slet ikke havde forstået lovens bud om at elske Gud og sin næste som sig selv. Her afslørede Jesus mange af de menneskebud, som farisæerne og de skriftkloge havde givet videre til det jødiske folk - under dække af Loven - i form af deres overlevering. Derved blev de lovbrydere, og førte andre til fald.

Skriften viser klart, at Jesus altid kun anerkendte Guds skrevne ord (Moses og profeterne). som den eneste autoritet og retningsgiver. (Luk 16,29; 24,27; 24,45). Han henviste aldrig til deres overlevering, kun når han irettesatte dem:

”Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleveringers skyld?” (Matt 15,3)

”Det er forgæves de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud” (Matt.15,9)

Men hvor stiller alt dette den kristne kvinde? Hvilken betydning fik Loven og overleveringen for kvinden…? KLIK HER​