Ordet Profetinde bliver brugt 2 gange i NT. Den ene er Profetinden Jezabel, som desværre var en falsk profetinde. Men hun er alligevel taget med i denne sammenhæng, fordi det er interessant at se, hvad Jesus selv siger om hende. Han siger:

Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger ... (2,20-21)

I dette Skriftsted peger Jesus på kvinden Jezabel fra menigheden i Thyatira, som ”... påstår at være profetinde”, men som ikke er det. Jesus anklager hende for, med sin lære at forføre hans tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Her har Herren givet hende tid til at omvende sig fra sin utugt – men hun ville ikke. Det er vigtigt at bemærke, at Herren ikke irettesætter hende for at optræde som Lærer, ej heller fordi hun som kvinde kalder sig selv en Profet.

Nej, Herren fokuserer på indholdet i hendes vranglære og på hendes utugt med afguderne, som fører Herrens tjenere til fald.

Fordi hun ikke vil omvende sig fra sin utugt, siger Herren - ”... kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger".

Det er altså hendes lære, som forfører Guds folk, og ikke hendes profettjeneste som kvinde, der er under lup. Hun påstod at være en sand profet, men hun blev afsløret som en falsk profet af Jesus - i henhold til Guds Ord:

To bibelske tegn på en falsk profet (5 Mos 13):

• at profeten fører falsk lære, der leder Guds folk til frafald og til afgudsdyrkelse.
• at profetens profetier ikke går i opfyldelse.

Jezabel faldt ind under første punkt. Hendes lære afslørede og stemplede hende som falsk profetinde og en afgudsdyrker.