Lad os nu se på andre steder i Skriften, som beviser, at de jødekristne - til trods for at de var kristne - bevarede deres jødiske identitet ved at overholde Loven. Vi ser det bla. i sagen om Paulus, der i sin missionstjeneste bliver anklaget for at tale imod den den jødiske Lov og identitet:

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus og råbte: Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted (ApG 21,27-28).

Men det er ikke tilfældet, for det var falske anklager - det kommer tydeligt frem i Paulus' forsvar for sin sag:

• I sin forsvarstale til det jødiske folk, fortæller Paulus, at Ananias var en jødekristen, der levede fromt efter Loven. (ApG 22,12)
• I sin forsvarstale til Felix, fortæller Paulus, at han var kommet til Jerusalem for at overbringe almisser til sit folk og for at ofre i Templet og at lade sig rense (ApG 24,17-18)
• Paulus bedyrer i sin forsvarstale til Festus, at han intet har gjort imod Jødernes Lov eller imod Templet (ApG 25,8-10).
• Paulus sammenkaldte jødernes førende mænd i Rom og forsvarede sig imod jødernes anklager, med disse ord:

Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. (ApG 28,17-18)

Også Stefanus bliver stillet over for tilsvarende anklager, da han bliver tilfangetaget, og her fortæller lægen Lukas, at jøderne fremførte falske vidner imod ham, som sagde:

Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os! (ApG 6,13-14)

Og eftersom anklagerne imod Stefanus var falske, må sandheden nødvendigvis være det stik modsatte… nemlig, at Stefanus aldrig havde forsøgt at forandre hverken Moseloven eller de jødiske skikke.

Dette er sandheder, som fremstår tydeligt og klart i Skriften, men som vi sjældent forholder os til i vores bibeltolkning i dag.

Men hvilken betydning fik disse forhold for hedningekristne - skulle de overholde Loven eller ej?

​

Fortsættelse følger: Apostelmødet og hedningekristnes forhold til Loven