Biblen fortæller os, at …

Gud Herren [lod] en tung søvn [hebr: tardemah] falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben [hebr: tsela] og lukkede til [hebr: cagar] med kød (1 Mos 2,21)

Allerede her på Biblens første sider støder vi på et problem. For ordet ribben findes ikke i det gammel-hebraiske sprog. Dengang var man slet ikke begyndt at interessere sig for menneskets anatomi. Hvis vi går til grundteksten for GT vil vi se, at det hebraiske ord - tsela - alle andre steder betyder en hel side. Fx taler 2 Mos 25,12 om Pagtens Ark, hvor der på hver side (tsela) blev monteret ringe til bærestænger – men fakta er, at Pagtens Ark ikke havde ribben. Andre steder, hvor ordet tsela er brugt, kan du se her.

Men hvad der egentlig skete, da ...

… Gud [lod] en tung søvn [hebr: tardemah] falde over Adam (1 Mos 2,21)

Ordet tardemah betyder ikke bare en almindelig søvn. Det næste sted ordet tardemah er brugt i Biblen er i 1 Mos 15, hvor Herren indgik en pagt med Abraham. Abraham var lysvågen og talte med Gud. Hvis han bare havde sovet fra det hele, ville pagten ikke give nogen mening. Det ser ud til, at Abraham har været i en slags "trance-tilstand", hvor han så sig selv og hele begivenheden udefra.

Mon ikke det var det samme, Adam oplevede: At se sig selv udefra, mens Gud skabte Eva. Dette stemmer også overens med Septuaginta (ældste græske oversættelse af den hebraiske Bibel). Her er ordet tardemah (tung søvn) oversat til det græske ord ékstasis. På original-sproget, peger alt på, at Gud har delt Adam over i 2 halvdele og på denne måde skabt to ligeværdige mennesker ud af et. For Eva var ikke Adams ribben, men en hel side af ham. Herefter står der, at Gud ...

… lukkede til [hebr: cagar] med kød (1 Mos 1,21)

Ordet cagar betyder at genopbygge og ikke bare at lappe et mindre hul. Så Gud har, efter alt at dømme, taget Adam og genopbygget den side, der manglede, hvorefter han har bygget Eva af den side han havde taget fra Adam.

Guds skabning, mennesket – mand og kvinde – er ét kød, for sådan blev de skabt:

Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød (1 Mos 2,24)

Gud skabte ikke Eva i bogstaveligste forstand, nej ...

… Gud … byggede ... en kvinde (1 Mos 2,22)

- af et levende "materiale", han i forvejen selv havde skabt – nemlig Adam. Derfor ser vi Adam og Eva som to ligeværdige skabninger i Edens Have. Herefter sagde Adam:

Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget (1 Mos 2,23)

Hvis Eva kun var skabt af Adams ribben, ville han ikke kunne sige: … kød af mit kød. Men hun var:

… ben af mine ben og kød af mit kød – fordi hun var en hel side af Adam.