Når vi læser beretningen om Jeftas datter, ser det umiddelbart ud som om, at Jefta ofrede hende som et brændoffer til Herren. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt - for menneskeofringer var og er en vederstyggelighed for Gud. Og det var bla. pga. amoritternes menneskeofringer, at Gud udryddede disse folkeslag foran israelitterne, da de indtog landet. Skulle Gud så virkelig have behag i menneskeofringer fra israelitterne? Nej - på ingen måde.

Det kan du læse mere om her

Hvis du har læst, hvad der står bag linket, vil du se, at alt tyder på, at Jefta gav sin datter til at tjene Herren i hans Tempel - altså endnu en kvindelig tjeneste, som vi ikke rigtig ser, fordi vi ofte læser beretningen om Jefta med en forudfattet holdning til, hvad der egentlig skete.