Denne artikel er en uhyggelig konstatering af, hvor ødelæggende det er at beskæftige sig med yoga, meditation mv, som påkalder de dæmoniske kræfter. Hvor er det skræmmende at se, hvilken tilstand det kan bringe mennesker ud i.
Kundalinirejsning - hvad, hvordan, hvorfor og hvornår? Else Johansen har lavet en privat undersøgelse på basis af 76 personers beretninger om deres erfaringer.
En 19-årig mand af udpræget materialistisk livsindstilling kom på en folkehøjskole, hvor man bl.a. bød på kundalini-yoga. Hvad kundalini var for noget blev slet ikke omtalt, men yoga skulle jo være så godt, så han meldte sig. Øvelserne virkede desværre efter hensigten, han fik en smertende og udmattende kundalinirejsning og lå på Skt. Hans et helt år.
En del mennesker får denne proces sat i gang, før de er fysiske eller psykiske parate til den, og så er det, der kan opstå forskellige komplikationer. Jeg har siden 1978 skrevet flere artikler om kundalini, og sammen med Lis Høyer, der har skrevet to bøger om emnet, har jeg produceret en udsendelse i DR. Derudover har der - siden "Kundalini Netværk og Informations" start -været bragt flere udsendelser i både lokalradioer og DR. Disse aktiviteter har fået folk til at henvende sig om deres kundalini oplevelser.
Samtalerne er optaget på bånd eller refereret skriftligt, og ud fra dette har jeg lavet en undersøgelse af kundalini processen, sådan som 76 personer - 41 kvinder og 35 mænd fra alle samfundslag og aldersgrupper - har oplevet og beskrevet den.
I denne undersøgelse var 2 børn, da de første gang mærkede kundalinikraften; 33 tilfælde blev udløst, da personen var i 20'erne, 16 i 30'erne, 10 i 40'erne og 3 i 50'erne. Den ældste fik udløst kundalini som 60-årig. En angav altid at have følt en behagelig strøm i rygraden.
Litteratur: I begyndelsen var Logos af Lis Høyer (tidl. Mortensen), Borgen 1981. Når jeg ser din himmel af Lis Mortensen, Borgen 1979. Urkraften i Mennesket, eller Kundalinikraften af Narayanananda, Borgen 1970. The Kundalini Experience. Psychosis or Transcendence? af L. Sanella, Integral publishing 1987. Kundalini, Evolution and Enlightment af J. White, Paragon house 1990. Kundalinioffer - hvad er nu det ... af L. Eskesen og S. Fauser, Danske fysioterapeuter, nr. 9 1991. Diverse Martinus-litteratur om den seksuelle polforvandling.
Klik på nedenstående billeder og læs mere.....