Definitioner i en normal åndelig udvikling, dvs. udviklingen af vore tanker, følelser og kærlighed, fornemmer mennesket slet ikke kundalinikraften. Den er et resultat af vor udvikling og kan kun ses med dagsbevidst udviklet intuition, der i sig selv er et resultat af en fremskreden åndelig udvikling. Den bevæger sig, i kraft af menneskets egen udvikling, energimæssigt op langs vores fysiske rygrad for til sidst at aktivere det æteriske kroncenter. Den vokser så langsomt, at man slet ikke kan måle bevægelsen - end ikke fra liv til liv.​

Ingen mennesker kan naturligt fornemme, påvirke eller flytte kundalinikraften. Men nogle personer modtager, skæbnemæssigt eller via psykiske påvirkninger, impulser, der fejlagtigt igangsætter uhensigtsmæssige forøgelser i aktiviteten. En aktivitet der med store problemer kan justeres igen, men disse kundalinirejsninger hører absolut til sjældenhederne.

Den kraft, vi normalt omtaler, kaldes den primære (følelsesmæssige) kundalinikraft. Den går fra rygradens nederste ende til hjernen. Derudover findes den sekundære (intellektuelle), som stammer fra hjernen og går til hjertet, hvor de to smelter sammen, når den feminine og maskuline udvikling har nået sin kulmination.

Kundalini er sanskrit og betyder sammenrullet (Sankrit = Indiens klassiske kultursprog)

- symboliseres ved en slange, der ligger sammenrullet nederst i rygsøjlen. Vækkelsen og rejsningen af den, fx ved meditation og yoga, vil - efterhånden som kraften stiger op til hjernen - igangsætte en forvandlingsproces, der kulminerer i den store oplysning

- kaldes for urkraften i mennesket, den højeste ild

- en sublimering af seksualkraften (Sublimering betegner en omdannelse af seksualenergi, således at denne bortledes fra sine oprindelige mål og i stedet anvendes til kulturelle, æteriske og religiøse formål. Drivkraften bag denne proces er et seksuelt afsavn, der er bestemt af ydre forhold, og som tvinger individet til at finde en alternativ tilfredsstillelse af den opdæmmende seksualenergi).

- et enormt energipotentiale, der ligger bag den energi, vi mærker i orgasmeøjeblikket

I det hele taget viser undersøgelsen, at der eksisterer en forståelseskløft mellem patienter og læger. Patienterne føler, at de sidder i venteværelset og stiller den rigtige diagnose, nemlig kundalinirejsning, men når de så kommer ind, må de udskifte deres verdensbillede og menneskesyn med lægens - og i hans/hendes verden eksisterer kundalinikraften ikke. Psykiaterne har altid undret sig over den ”sære blanding af sex og religiøsitet” kombineret med ”besynderlige organfornemmelser. Ovenstående citater stammer fra ”Lærebog i Psykiatri" for sygeplejeelever af J. Welner, 1981-udgaven, hvori der er en beretning, der i høj grad viser nødvendigheden af information om- og forskning i kundalini.

Welner skriver, at ”sære organsensationer lejlighedsvis har givet anledning til, at en patient er blevet opereret,” og han fortsætter: ”En ung mand klagede således over, at hans sæd ikke kom ud den naturlige vej, men steg til hans hoved og flød ud gennem næsen. Til sidst besluttede en kirurg at operere ham, dels som trøst, dels for at se, om der skulle være et eller andet i vejen med hans blærehalskirtel, sædblærer eller gud ved hvad.”

Sluttelig ironiserer forfatteren over de læger, der tog den unge mand alvorligt ”trods klagens åbenlyst barokke karakter.” For der blev naturligvis ikke fundet noget abnormt ved operationen.

Hvis kendskabet til fænomenet kundalini var almindeligt udbredt, ville både den unge mand og lægerne have vidst, at han sandsynligvis havde en særdeles aktiv kundalini. Det kan næsten ikke have været andet, da det er ret almindeligt, at den opadgående strøm har sit udspring i chakraet tæt ved kønsorganerne, og at den følger nogle baner, nadier, der passerer eller ender i punktet ved næseroden.