… Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden (1 Kor 14,33-35)
Hvis du har fulgt denne undervisning om "kvinder i Biblen", har du set mange eksempler på kvinder i tjeneste både i GT og i NT. Vi har også lige set, at kvinder gerne måtte bede og profetere i menigheden (1 Kor 11), men 3 kapitler senere (1 Kor 14) skal de tie stille – hvad mener Paulus egentlig?
Paulus skriver, at kvinderne ikke må tale, ”sådan som loven også siger” – men fakta er, at der ikke findes et sådant forbud i Guds Lov. Men vi skal selvfølgelig tage stilling til dette skriftsted. Men på den anden side kan vi heller ikke basere en lære på dette ene Skriftsted (og et tilsvarende fra 1 Tim 2,12) – for det betyder, at vi skal negligere alle de mange andre eksempler på kvinder, som rent faktisk var i tjeneste. Vi har set en del eksempler på dette, og der er mange flere, som ikke er nævnt i denne sammenhæng.
Klik dig videre for at læse mere.