Mange har forsøgt at begrænse Mirjams profettjeneste til en profetisk lovsangstjeneste for kvinder, med henvisning til at hun ledte kvinderne i lovprisning til Gud efter vandringen gennem Det Røde Hav. Men her må vi spørge os selv: Hvori ligger det profetiske budskab i de få linjer, hun sang sammen med kvinderne? (2 Mos 15,21):

Mirjam sang for dem: Syng for Herren, han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet (2 Mos 15,21)

Her er er vel nærmere tale om tørre facts om Guds undere, som de lige havde set og oplevet!

Desuden var vekselsang både en egyptisk og hebraisk skik. Først sang mændene - anført af Moses - og efter hvert vers sang kvinderne omkvædet - anført af Mirjam - i fuld overensstemmelse med datidens skik og brug (2 Mos 15,20). (Jf. Albert Barnes’ Notes on the Bible).

Derfor bliver ordene i den danske oversættelse: Mirjam sang for dem - i den engelske (KJV) oversat således: "Mirjam answered them" (Mirjam svarede dem). Hun gav altså gensvar på Moses sang - hvilket nærmere viser os, at her er tale om datidens vekselsang, snarere end en profetisk lovsangstjeneste.

Hvis denne sang kendetegnede en profetisk lovsangstjeneste, må Moses nødvendigvis også have haft en profetisk lovsangstjeneste, for han var jo også en del af sangen. Men selvom Miriam måske havde en profetisk lovsangstjeneste, så udelukker det ikke, at hun var sat i spidsen for Israel - for Skriften fortæller os soleklart, at hun vitterligt var en del af lederskabet:

Jeg førte dig op fra Ægypten, jeg udfriede dig fra trællehuset. I spidsen for dig sendte jeg Moses og Aron og Mirjam (Mika 6,4)

Vi overser ofte den kendsgerning, at Mirjam tjente samtidig med Moses og Aron. Altså har det ikke været i mangel af mandlige Guds tjenere, at Gud brugte Mirjam i spidsen for Israel, sammen med Moses og Aron, da folket drog ud af Egypten.