Der er mange, der mener, at Mirjam kun havde ansvaret for kvindernes oplæring og ikke mændenes - men det stemmer ikke overens med den jødiske opfattelse - for i overleveringen omtaler man hendes store fortjenester på lige fod med Moses og Aron:

Der fremstod tre gode forsørgere, eller hyrder i Israel, og disse er Moses og Aron og Mirjam, og tre gode gaver blev givet ved hjælp af dem, og det er: kilden, skystøtten, og mannaen, kilden ved Mirjams fortjeneste, skystøtten ved Arons fortjeneste; og mannaen ved ​​Moses’ fortjeneste (T. Bab. Taanith, fol. 9. 1. Seder Olam Rabba, p. 28).

I konteksten viser Mirjams egne udtalelser klart, at hun selv anså både sin egen og Arons profettjeneste på lige fod med Moses tjeneste: Har Herren kun talt til Moses? ... Har han ikke også talt til os? - spørger Mirjam og Aron (4 Mos 12,2).

I netop dette tilfælde gik Mirjam og Aron for langt. Gud blev vred på Mirjam og Aron… men læg mærke til, at Gud ikke irettesatte Mirjam, fordi hun kaldte sig en profet – men fordi hun ikke respekterede den specielle udvælgelse, som Gud havde givet Moses - for Moses var mere end en profet! (5 Mos 34,10). Derfor irettesatte Herren både Aron og Mirjam og sagde:

Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm. Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus, med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se. Hvor vover I da at tale mod min tjener Moses? (4 Mos 12,6-8)

Ingen tvivl om, at Mirjam havde en langt mere magtfuld position i Israel, end mange er villige til at indrømme, og at hun havde meget at skulle have sagt – også selvom hun endte op med at gå ud over sine beføjelser.

Der er ingen steder i Skriften, der antyder, at Mirjam var gift.

Lad os se på endnu en af GT’s store kvindelige personligheder.