Hulda var gift med Shallum, som var opsynsmand over klædekammeret – om det var klædekammeret i Templet eller i Kongens palads, ved vi ikke. Huldas profetiske tjeneste var ikke kun begrænset til det enkeltstående tilfælde, som er beskrevet i Skriften.

Det faktum, at selveste kong Josijas og Ypperstepræsten af Israel kendte til hendes virke, vidner tydeligt om, hvor omfattende hendes profettjeneste må have været, eftersom disse mænd – som var landets ypperste - opsøgte Hulda med det formål at spørge ind til Herrens vilje (2 Kong 22,3-20). Ja, Hulda var helt klart en betroet Guds kvinde, som blev brugt til at tilkendegive Guds vilje over for Guds folk, Israel.

Ifølge den jødiske overlevering fandtes der porte i Templet, som blev kaldt Huldas porte, hvilket viser os, at hun også rådgav i Guds love, og at hun havde sin faste plads i Templet. Dette understreger yderligere, at hun var en absolut autoritet - også iblandt Israel præsteskab.

Det er en kendsgerning, at Profetinden Hulda var i tjeneste samtidig med, at der fandtes andre gudfrygtige mænd. Så hun blev ikke indsat i mangel af bedre. Hulda udførte nemlig sin profettjeneste samtidig med profeterne Jeremias og Sefanias, hvor både konge og præster kom for at få hendes vejledning (Lohses Store Bibelleksikon).

Endvidere havde profetinden Hulda - ifølge den jødiske overlevering, så stor betydning i Israel, at hun, som den eneste nogensinde - udover præsten Jojada - fik tilkendt den store ære at blive begravet i Jerusalem - et privilegium, som ellers kun var forbeholdt dem af Davids hus.

Så stor en magt, ære og anseelse nød hun i Israel, selvom hun var en kvinde (Misn. Middot, c. 1. sect. 3.) (Jf. Jamieson – Fausset – Brown Commentary, 2 King 22:14).