I dommertiden indsatte Gud Debora som Profet og Dommer i Israel (Dom 4,4). Hun sad under Deborapalmen mellem Rama og Betel i Efraims bjergland, og her kom israelitterne med deres retssager, så hun kunne dømme imellem dem – og her kom hendes profetiske kaldelse hende til hjælp. Hun blev også Israels befrier, idet Herren lagde hærføreren Barak under hendes kommando (Lohses store bibelleksikon).
Det hebraiske ord for Dommer er shòpet, som dækker over en person, der holder justits, straffer overtrædelser og giver genoprejsning til den retfærdige (2 Mos 21,1). Moses var leder i Israel og udnævnte en række stedfortrædere til de mindre vigtige sager (5 Mos 1,9-18). Guds Lov befaler, at man, i alle stammer, udnævner Dommere og Skrivere, som skal dømme retfærdigt (5 Mos 16,18).
Om den første Dommer over hele Israel, vi hører om i Skriften (Otniel), står der:
Herrens ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel (Dom 3,10)