Det hebraiske ord for Dommer er shòpet, som dækker over en person, der holder justits, straffer overtrædelser og giver genoprejsning til den retfærdige (2 Mos 21,1). Moses var leder i Israel og udnævnte en række stedfortrædere til de mindre vigtige sager (5 Mos 1,9-18). Guds Lov befaler, at man, i alle stammer, udnævner Dommere og Skrivere, som skal dømme retfærdigt (5 Mos 16,18).

Om den første Dommer over hele Israel, vi hører om i Skriften (Otniel), står der:

Herrens ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel (Dom 3,10)

I Dommertiden indsatte Gud Debora som Profet og Dommer i Israel (Dom 4,4). Hun sad under Deborapalmen mellem Rama og Betel i Efraims bjergland, og her kom israelitterne med deres retssager, så hun kunne dømme imellem dem – og her kom hendes profetiske kaldelse hende til hjælp. Hun blev også Israels befrier, idet Herren lagde hærføreren Barak under hendes kommando (Lohses store bibelleksikon).​