Efter endt oversættelse skulle Joseph Smith, iflg. eget udsagn, aflevere guldpladerne tilbage til englen, sammen med de to seersten. Derfor kunne han naturligvis ikke vise dem frem – sagde han.
Før det skete, fik tre vidner dog lov til at se og røre ved pladerne - og otte andre fik kun lov til at se dem. De fleste af disse personer var beslægtede med Joseph Smith og mange af dem forlod senere mormon-bevægelsen.
Dog fastholdt de fleste, at de havde set pladerne. Martin Harris, som netop var et af de 3 vidner som skrev under på en vidneerklæring, sagde dog senere hen, at han kun havde set pladerne med sine ”åndelige øjne”… hvordan kan han så kunne have rørt dem – som han jo påstår, med sin underskrift af hans vidnesbyrd - er og forbliver en gåde? Og selvom de skulle have set noget der lignede guldplader, forstod ingen af dem indholdet, som kun Joseph Smith kunne tolke med sin okkulte seersten. Herunder ser du den erklæring, fra mormonkirkens hjemmeside, som de 3 vidner underskrev.
For de medlemmer som findes i de forskellige mormonsekter i dag, er historien om guldpladerne af helt central betydning for deres tro. Heri lå kaldelsen til mormonerne til at videreføre ”den sande kirke” – som ”de sidste dages hellige”. Men Joseph Smith fik også flere såkaldte ”åbenbaringer”.