Hans beskæftigelse med det okkulte bragte ham ud i vanskeligheder, hvor han i 1826 blev anklaget for at skabe optøjer og for at være en bedrager. Her var han blevet ansat af en mand med henblik på at finde værdigenstande i jorden. Men han kunne ikke levere det han havde lovet. I retssagen blev han kaldt for en ”glaskigger” – en betegnelse man brugte om spåmænd og spåkvinder som bruger krystalkugler. Og han indrømmer da også under retssagen at have brugt sin seersten ”til at søge efter tabte ting, begravede mønter, skjulte skatte og guldminer”. Her dømte retten ham skyldig!

I 1971 rejste Wesley P. Walters, en presbyteriansk minister og forsker i Mormons historie, til New York for at se efter dokumentation for Smiths høring fra 1826. I den fugtige, mugne kælder i fængslet i Norwich, New York, fandt Mr. Walters Chenango-amtsdokumenterne for 1826. I disse bundter af papirer var to dokumenter, der vedrørte Smiths høring fra 1826. (se ovenstående bilag)

Set i lyset af dette virker det ærlig talt usandsynligt at et menneske, der 6 år tidligere påstod at have fået en ”guddommelig åbenbaring” af ”Jesus” og ”Gud” kunne ende op i sådanne retssager – det hænger simpelthen bare ikke sammen! Enhver som af hjertet omvender sig og får en ny fødsel ved Den Hellige Ånd, ville straks stoppe sin okkulte praksis og begynde at leve et helligt liv!

Klik ind på linket og læs mere om Joseph Smiths bedrageri: http://www.utlm.org/newsletters/no95.htm#TheImplications