I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha – det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå (ApG 9,36-37)

Ordet discipel, som er brugt om Tabita, er det samme ord, som er brugt om de mandlige disciple – bare i hunkøn (på grundsproget). Det svarer til at sige sygeplejer eller sygeplejerske på dansk. Det er fuldstændig den funktion – bare i hankøn og i hunkøn.

Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var dér, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren (ApG 9,38-42)

I teksten ser vi, at Tabitha lavede tøj. Hun havde penge nok til at give mange almisser - i kraft af tøjet, som hun solgte. ”De hellige og enkerne”, som blev kaldt op for at se, at hun levede, var i grunden en nedsættende måde at tale om enkerne på: Kunne enkerne ikke regnes med til de hellige?

Der er nogle, der mener, at der egentlig skulle stå ”de hellige enker”. Det ville da også give mere mening, at der ikke blev talt nedsættende om enkerne.

Der står, at det blev kendt over hele Joppe. Men hvordan gik det til? Det kan kun være ved disse hellige enker, som spredte budskabet. Det er en almindelig antagelse, at kvinder, på NT's tid, blev anset for at være utilregnelige. Men her ser vi, at folk i Joppe ikke havde noget imod at tage imod disse kvinders vidnesbyrd om det mirakel, som var sket med Tabitha.