LIGNELSEN OM ENKEN OG DEN URETFÆRDIGE DOMMER:

I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet (Luk 18,2-5)

Dommeren giver ikke på noget tidspunkt udtryk for, at han ikke kan tale med denne enke, fordi hun er kvinde. Nej, han skaffede hende hendes ret.

Der var en skare af mennesker, som lyttede til denne lignelse, som Jesus fortalte. Men ingen stoppede ham, og ingen sagde, at det var for langt ude at tro, at en Dommer ville lytte til en kvinde: Tilhørerne regnede det ikke for at være umoralsk eller en ”fejl”, at Jesus fortalte denne lignelse.

Der findes en tilsvarende historie i GT. Her var det Kong Salomo, som ikke havde noget imod at tale med 2 kvinder. Salomo viste dem ikke bort med den begrundelse, at de var kvinder. Nej han lyttede til dem og skaffede dem retfærdighed i deres sag (1 Kong 3,16-28).