Det faktum, at kvinderne var de første vidner til Jesu opstandelse, er ikke tilfældigt, men det betyder ikke, at en kvindes vidnesbyrd, i oldtidens jødedom, var upålideligt. Det er et uretfærdigt billede af jødedommen i det første århundrede.
De, der argumenterer for, at man ikke kunne stole på kvinders vidnesbyrd, siger nogenlunde sådan:
Historien er helt sikkert sand. For det var kvinder, som er de første vidner til opstandelsen. Og det ville de ikke skrive, hvis de forsøgte at binde os en historie på ærmet.
Men det er bare ikke rigtigt, for kvinders vidnesbyrd var fuldt ud troværdige i det første århundrede.
Om kvinderne, som var vidner om Jesu opstandelse, står der:
Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne (Luk 24,10-11)
At disciplene ikke troede på dem, skyldtes ikke, at de var kvinder, men at "det lød for dem som løs snak" - dvs. de syntes, det lød for usandsynligt. Det var for øvrigt de samme kvinder, som fulgte Jesus - sammen med de tolv Apostle i Lukas 8. Så det var ikke bare tilfældige kvinder, men kvinder, som de i forvejen kendte, og som havde lyttet til Jesu undervisning, ligesom de selv havde.
Det viste sig at være en fejltagelse og et problem, at disciplene ikke godtog deres vidnesbyrd om, at deres Herre og Mester var opstået fra de døde.
Men hvor kommer så denne misforståelse om kvinder fra?
Den kommer hovedsageligt fra denne sætning:
"Lad ikke en kvindes vidnesbyrd blive godtaget på grund af hendes køns letsindighed og frimodighed" (Josephus, Antiquities 4.8.15).
Josephus, som stod bag denne udtalelse, var en jødisk historiker fra det første århundrede, som var nogenlunde samtidig med Lukas. Josephus var en kriger i oprøreT mod romerne (67-70 e. Kr). Han blev taget til fange af romerne, hvor han skrev jødernes historie på græsk - ovenstående citat er fra dette værk.
Mange Bibelforskere har taget denne ene sætning og gjort den til en almindelig holdning blandt alle jøder i det første århundrede. Det ser ud til at Josephus haft en mandschauvinistisk indstilling, og at han har givet sin mening til kende. Men det retfærdiggør ikke, at man tager denne sætning og gør den til en generel holdning på hans tid - det er ikke god og fair historieskrivning.
Der er nogle ganske få lignende sætninger i den jødiske litteratur. Fx er der Rabbinere, som har ment, at det var upassende for mænd og kvinder at tale sammen - og i det hele taget at omgås hinanden. Men det er kun en håndfuld sætninger taget ud af de kæmpe store bjerge af jødisk litteratur, som findes.
Der er forskellige holdninger, som kommer til udtryk i den jødiske litteratur, men hvis vi skal give et retvisende billede af datidens syn på kvinder, må vi gå efter det, som var den almindelige holdning og praksis – hvis vi vil være troværdige.
En anden ting er, at Lukas, på ingen måde, antyder, at kvinder skulle være utroværdige. Lukas kendte Skrifterne (GT), og hvis der havde stået noget som helst om, at kvinder skulle regnes for utroværdige, ville Lukas have vidst det - netop han, som nævner flere tilfælde, hvor kvinder var vidner om Guds gerninger - både over for mænd og kvinder, men Lukas kommer ikke med en eneste antydning af, at det er et problem, at folket lyttede til kvinderne.
