Farisæerne var en populær og magtfuld fraktion og folkets ynglings-parti. De anså sig selv som datidens præster. De havde en asketisk livsførelse og en detaljeret lydighed imod Loven. De troede ligeledes på opstandelsen.
Ud over Skrifterne havde de en samling fortolkninger og overleveringer, som de levede efter. Ifølge Farisæerne modtog Moses ikke kun en skreven lov på Sinaj bjerg, men også en mundtlig.
Denne mundlige lov skulle fortolke den skrevne lov og blev videregivet mundtligt fra generation til generation, hvor den havde samme autoritet som den skrevne lov (Toraen). Den mundtlige lov blev kaldt for Overleveringen – eller fædrenes skikke. Som årene gik voksede denne lov sig større og større. Det blev set som en alvorlig sag at overtræde den mundtlige lov, ja, det var ofte mere alvorligt end at overtræde den skrevne lov. (Jf. De jødiske rødder I, s. 90).
Farisæerne lagde stor vægt på renhedsforskrifter, renselser, spiseforskrifter, tiende og overholdelse af sabbatten. Deres mål var, at alle israelitter ikke kun skulle leve efter toraen, men også efter de levitiske renhedsforskrifter, som ifølge GT ellers kun var pålagt præsterne.
Derfor var det vigtigt for Farisæerne at vide, hvordan de skulle omgås dem udenfor (folket) uden at de selv blev urene.
De mente, at de repræsenterede det sande gudsliv, og de kom derfor ofte i et modsætningsforhold til Jesus. Deres overlevering blev gang på gang modsagt af Herren Jesus, fordi dens fortolkninger gjorde, at man i flere tilfælde kunne overtræde den gudgivne lov.
Farisæerne brugte Templet til bøn og undervisning - ligesom de kristne. Begge grupper deltog aktivt i både synagogelivet og i fællesmåltiderne - og ingen af dem lagde vægt på offertjenesten.
Den farisæiske fraktion var på den tid opdelt i to modstridende grupper Shammais hus og Hillels hus. Disse lå i konstant modsætningsforhold til hinanden. Hillel var talsmand for de mildere standpunkter, medens Shammai forsvarede de strengere standpunkter.
Det er værd at bemærke, at Paulus’ lærer, Gamaliel den Ældre, var den tids mest fremtrædende tilhænger af Hillel. Paulus havde altså sine jødiske rødder i denne mildere del af den farisæiske fraktion.
