Saddukæerne bestod hovedsageligt af konservative præster og var samtidig et politisk parti, der havde støtte fra de velhavende kredse.

Saddukæerne var grundlæggende uenige med Farisæerne i deres forskellige opfattelser af den mundtlige lov. Saddukæerne troede kun på den skrevne lov. Saddukæerne ville, i det hele taget, kun anerkende de lærepunkter, som kunne bevises ud fra en bogstavelig tolkning af Toraen (de fem Mosebøger), og de afviste derfor Farisæernes overleveringer. Saddukæerne troede heller ikke på opstandelsen (Matt 22,23). I modsætning til Farisæerne og Essenerne troede de ikke på Guds indgriben i dette liv, men på menneskets egen frie vilje.

De forrettede tempeltjenesten, og de anså Templet for at være Guds bolig, hvor tempelpladsen var saddukæernes faste højborg og opholdssted.

De nød ikke så stor anseelse i den jævne befolkning som Farisæerne, men var snarere det jødiske samfunds aristokrati. De var repræsenteret ved rådet - sammen med Farisæerne, og de havde også deres gang i Templet og i Synagogen.